pant

Pant, sikkerhedsret, som giver indehaveren, panthaveren eller pantekreditor adgang til at søge sig fyldestgjort i et bestemt formuegode uafhængigt af ejerens øvrige kreditorer, såfremt en fordring ikke betales rettidigt.

Pant kan stiftes ved aftale, ved retsforfølgning i form af udlæg eller udpantning eller umiddelbart ved lov, fx det offentliges lovbestemte fortrinsret, hvad ejendomsskatter angår.

Pantsætteren kan stille pant til sikkerhed for egen eller tredjemands gæld. Forbliver den pantsatte genstand i pantsætterens besiddelse, foreligger der underpant. Andre panteretsformer er håndpant, pant i fondsaktiver og pant i fordringer. I 2006 er indført særlige regler om underpant i form af virksomhedspant og fordringspant.

Sikringsakten

En pantsætning har kun gyldighed i forhold til pantsætterens kreditorer og øvrige aftaleerhververe, såfremt der er foretaget en særlig sikringsakt, hvis formål dels er at sikre panthaverens fortrinsret til fyldestgørelse i pantet, dels at underrette pantsætters kreditorer.

Sikringsakten består ved underpant i tinglysning og ved håndpant i, at pantsætteren berøves den fysiske rådighed over pantet. Ved pant i fordringer kræves dokumentets overgivelse til panthaveren, såfremt fordringen er knyttet til et omsætningsgældsbrev. Ved pant i andre gældsbreve og mundtlige fordringer kræves meddelelse til fordringens skyldner. De nærmere regler findes i Gældsbrevsloven. Ved pant i et fondsaktiv skal panteretten ifølge Værdipapirhandelsloven registreres i en værdipapircentral.

Pant i fast ejendom forekommer kun som underpant, mens pant i løsøre forekommer dels som håndpant, dels som underpant. Håndpant er navnlig praktisk ved mindre, let transportable genstande, men forekommer også hyppigt ved varepartier, som henligger i pakhus eller på frilager. Underpant benyttes navnlig ved større løsøreting. Også pantsætning af enerettigheder såsom patentret, mærkeret, mønsterret og ophavsret samt goodwill sker efter reglerne for underpant i løsøre.

Underpant i løsøre tinglyses i personbogen, mens pantsætning af biler tinglyses i bilbogen. Når der er forløbet ti år fra tinglysningen, udslettes pantebrevet af personbogen eller bilbogen, hvis der ikke forinden er anmeldt fornyet lysning. Fordringen eksisterer dog uanset panterettens bortfald, indtil den forældes (normalt 20 år efter stiftelsen).

Pantsætning af større skibe og fly sker efter særlige regler og registreres hhv. i Skibsregistret og i Registret vedrørende rettigheder over luftfartøjer. Under panterettens forløb er pantsætteren begrænset i sin faktiske og retlige råden; ved håndpant er han helt berøvet den faktiske råden.

Misligholdes panteaftalen, kan panthaveren søge sig fyldestgjort i pantet, hvilket som hovedregel sker ved tvangsauktion. Reglerne herom findes i Retsplejeloven. Også aftaler om virksomhedspant (underpantsætning af forskellige kategorier af en virksomheds aktiver) og om fordringspant (underpantsætning af en virksomheds kundefordringer) sker i personbogen.

I 2005 oprettedes andelsboligbogen, hvori tinglyses pant og retsforfølgning i andele i andelsboligforeninger.

Pantets tilbehør

Pantets tilbehør er genstande, der er så nært knyttet til pantet, at de er omfattet af pantsætningen. Pant i fast ejendom omfatter efter Tinglysningsloven § 38 ledninger, varmeanlæg og husholdningsmaskiner, fx oliefyr og vaskemaskine, der er opsat på ejendommen på ejerens bekostning til brug for bygningen, og særskilt ret over dette tilbehør kan ikke forbeholdes.

Andre regler tager stilling til, hvad pantet kan omfatte, uden at udelukke, at anden ordning kan aftales. Tinglysningsloven § 37 bestemmer således, at tinglyst pant i en fast ejendom, der er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, medmindre andet er aftalt, omfatter det dertilhørende erhvervstilbehør bortset fra motorkøretøjer; ved pantsætning af en landbrugsejendom er tillige ejendommens besætning og landbrugsafgrøder omfattet af pantet.

Pantets tilbehør udgår af pantet, hvis det sælges som led i ejendommens sædvanlige drift. Driftsinventar og driftsmateriel omfattet af en panteret i fast ejendom er undtaget fra et virksomhedspant.

Pantets frugter

Pantets frugter er et pants indtægter eller afkast, fx renter af en pantsat fordring, lejeindtægter fra en pantsat udlejningsejendom eller et pantsat dyrs afkom. Det beror på pantsætningsaftalen, om indtægter og afkast af pantet er omfattet af pantsætningen, og om panthaveren eller pantsætteren har retten til at oppebære dem.

Efter Justitsministeriets pantebrevsformularer vedr. fast ejendom omfatter pantsætningen også pantets indtægter.

Pantsætters vanrøgt

En pantsætter har pligt til at holde det pantsatte ved lige og må ikke fjerne ejendommens bestanddele og tilbehør, der er omfattet af pantet. Forringes pantet på grund af pantsætters vanrøgt, uden at pantsætter stiller fornøden sikkerhed, eller nægter pantsætter panthaver eller dennes fuldmægtig adgang til at efterse pantet, kan panthaver påberåbe sig det som forfaldsgrund og kræve pantegælden indfriet straks.

Historie i Danmark

Pant i løsøre og fast ejendom forekom allerede i 1200-t. under betegnelsen wæth. Ordet pant kom i brug fra 1300-t. Lovgivningen stillede ikke krav om offentlighed ved pantsætning, men parternes interesse i at sikre sig bevis medførte, at pantsætning af fast ejendom ofte fandt sted på tinge.

Hvad enten det drejede sig om pant i løsøre eller i fast ejendom, måtte panthaver tage pantet i sin besiddelse, for at panteretten kunne nyde beskyttelse over for pantsætters øvrige kreditorer eller over for hans dispositioner, fx salg af det pantsatte.

Hvis pantsætter ikke indfriede gælden til den aftalte tid, forfaldt pantet til ejendom for panthaver som regel uden hensyn til, om pantet repræsenterede en større eller mindre værdi end det skyldige beløb.

Underpant i fast ejendom forekom ikke i middelalderen, men indførtes i dansk ret i 1500-1600-t., til dels under romerretlig påvirkning (se romerretten). Ved en forordning af 1632 gennemførtes en ordning, der under visse betingelser, bl.a. tinglæsning (tinglysning), sikrede, at pantsætter kunne fortsætte med at bruge sin faste ejendom, samtidig med at kreditor fik indrømmet en fortrinsret i ejendommen over for debitors kreditorer og aftaleerhververe.

Reglerne om pant i Christian 5.s Danske Lov byggede i vidt omfang på ældre dansk ret. I løbet af 1700- og 1800-t. udbyggedes en ordning med registrering af pant i fast ejendom.

Loven indeholdt ikke regler om underpant i løsøre, der imidlertid blev anerkendt i retspraksis i 1700-t., forudsat at pantet var tinglæst. Almindeligt pant (generalhypotek), dvs. pant i alt, hvad debitor ejer eller fremtidig måtte eje, var oprindelig ikke hjemlet i lovgivningen.

Under indflydelse af romerretten trængte denne panteretsform igennem i teori og praksis i løbet af 1800-t. Almindeligt pant anerkendtes i lovgivningen ved en forordning af 1841, men ophævedes ved Konkursloven af 1872.

I middelalderen forekom pant formentlig kun i løsøre og fast ejendom. Siden 1500-t. har fordringer i stigende omfang dannet grundlag for pantsætning. I 1700- og 1800-t. møder man således pantsætning af bl.a. gældsbreve og pantebreve.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig