tinglysning

Dokumenter, der skal tinglyses, registreres på modtagelsesdagen i tinglysningskontorets dagbog og indføres efter en vis efterprøvelse i tingbogen, hvis dokumentet vedrører rettigheder over fast ejendom, i bilbogen, hvis der er tale om underpant, ejendomsforbehold, udlæg mv. i biler, i andelsboligbogen, hvis der er tale om tilsvarende rettigheder i andele i andelsboligforeninger og i personbogen, hvis dokumentet er et pantebrev vedrørende underpant i løsøre i øvrigt, en ægtepagt eller vedrører fratagelse af retlig handleevne efter Værgemålsloven. Virksomhedspant, fordringspant og negativerklæringer vedrørende løsøre indføres også i personbogen.

Tinglysning har især betydning for rettigheder over fast ejendom, der efter Tinglysningsloven § 1 skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. En aftaleerhverver i god tro eller en kreditor, som fx anmelder et udlæg til tinglysning, skal ikke respektere utinglyste rettigheder (tingbogens negative troværdighed). Visse rettigheder skal dog respekteres, selvom de ikke er tinglyst. Det gælder fx ejendomsskatter og sædvanlige lejerettigheder.

Er en ugyldig ret over en fast ejendom blevet tinglyst, kan en aftaleerhverver, som fx har købt en fast ejendom af den, der ifølge tingbogen er berettiget, alligevel opnå at få den aftalte ret, hvis han ved anmeldelsen af sin ret til tinglysning var i god tro om, at den i tingbogen indførte ret var gyldig. Ved visse ugyldighedsgrunde, fx ugyldighed pga. falsk og umyndighed, kan den oprindeligt berettigedes ret dog ikke fortrænges, men den godtroende aftaleerhverver får da i stedet krav på erstatning fra statskassen. Disse regler sikrer tingbogen positiv troværdighed i forhold til godtroende aftaleerhververe. Bil- andels- og personbogen har derimod ingen positiv troværdighed og kun en begrænset negativ troværdighed.

Et dokument anses først for tinglyst, når det er indført i tingbogen (eller bil- andels- eller personbogen), men tinglysningens retsvirkninger indtræder normalt fra den dag, dokumentet er indført i dagbogen. Inden et dokument indføres i tingbogen, skal dommeren afgøre, om betingelserne for tinglysning er til stede. Afgørelsen kan resultere i, at dokumentet tinglyses, tinglyses med retsanmærkning om andre rettigheder eller tinglyses med frist til fremskaffelse af evt. beviser eller afvises. Tinglysningsdommerens afgørelse kan inden for en frist på to uger appelleres til landsretten.

Oplysningerne i dagbogen, ting-, person- andels- og bilbogen samt kopi af tinglyste dokumenter vedrørende fast ejendom er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der slettes eller aflyses, overføres til et historisk register, hvori alene oplysningerne om ejendommens ejerforhold er undergivet offentlighed. Før Domstolsreformen foretoges tinglysning ved samtlige byretter, men efter Domstolsreformen pr. 1.1.2007 foregår tinglysningen for hele landet digitalt ved Tinglysningsretten i Hobro.

Al tinglysning af rettigheder foregår på hjemmesiden www.tinglysning.dk. Her er det muligt at tinglyse i Tingbogen (fast ejendom), Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen. Man har også adgang til at forespørge på de rettighedsoplysninger i hver enkelt tingbog, som er offentligt tilgængelige. Alle, der har NemID, har adgang til den digitale tinglysning. Man kan også forespørge uden at være logget ind.

• Tinglysning af rettigheder, Danmarks Domstole