udlæg (juridisk begreb)

Artikelstart

Udlæg er et retspant, der stiftes ved fogedens erklæring til fogedbogen. Udlæg i skyldnerens aktiver kan foretages efter begæring af en kreditor, der har et særligt retsgrundlag (udlægsfundament) for sin fordring, fx dom, retsforlig, udenretligt forlig, pantebrev eller gældsbrev. Også retsafgørelser og retsforlig fra andre EU-lande kan danne grundlag for udlæg. Genstanden for udlæg er de af skyldnerens ejendele, der har økonomisk værdi. Der kan ikke foretages udlæg i aktiver, der er nødvendige for opretholdelse af et beskedent hjem (bortset fra fast ejendom) og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand (se trangsbeneficium), eller i personlige hjælpemidler, der er nødvendige pga. sygdom. Hvis fordringen ikke betales, kan kreditor kræve de udlagte genstande solgt på tvangsauktion. Hvis salget indbringer et beløb, der overstiger kreditors tilgodehavende og omkostningerne ved udlæg og tvangsauktion, udbetales overskuddet til skyldneren.

Historie

Landskabslovene indeholdt ingen regler om udlæg, og kreditors muligheder for at blive fyldestgjort i debitors formue var ifølge lovene stærkt begrænsede. Derimod viser købstadslovgivningen (se købstad), at der siden 1200-t. i bl.a. Slesvig og Ribe var adgang til at foretage udlæg i debitors formue ved fogeden eller ved gode mænd. Denne ordning er formentlig blevet almindelig i købstæderne i de følgende århundreder. I løbet af 1200-t. udvikledes den såkaldte kongebrevsforfølgning, der muliggjorde udlæg i debitors formue, herunder fast ejendom. Forfølgning med kongebreve var omstændelig og blev antagelig kun anvendt ved større pengekrav. Siden 1527 kunne fordeling danne grundlag for udlæg. Af betydning for retsudviklingen blev en forordning af 1623, som åbnede adgang til at foretage udlæg i fast ejendom i henhold til domme afsagt af de lokale domstole.

Retsvirkningen af udlæg var i 1600-t. og efter Christian 5.s Danske Lov, at domhaver blev fyldestgjort ved selve udlægget, idet fogeden fratog domfældte løsøre eller fast ejendom, der efter vurdering blev overdraget domhaver til ejendom. I løbet af 1700-t. ændrede udlæg karakter fra at ske til ejendom til i stedet at danne grundlag for afholdelse af en senere tvangsauktion (udlæg til forauktionering).

Retsgrundlaget for udlæg var efter Christian 5.s Danske Lov fra år 1683 domme, men ifølge forordning af 1795 og senere lovgivning kunne også offentlige forlig under visse betingelser danne grundlag for foretagelse af udlæg. I løbet af 1800-t. blev der ved lovgivningen, bl.a. Udpantningsloven af 1873, indført den ordning, at indehaveren af et pantebrev i fast ejendom under visse betingelser kunne foretage udlæg i ejendommen uden foregående retsforfølgning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig