Fordeling er inden for retshistorie en procesform, som i 1400-1500-tallet blev anvendt i retssager, hvori sagsøgers krav havde en særlig klar karakter. Endvidere skulle sagsøgte forgæves have været indstævnet tre gange for tinget, således at det var åbenbart, at sagsøgte ikke ville møde op og lade retten afgøre sagen. Fordeling medførte bl.a., at sagsøgte ikke længere kunne optræde i retten eller afhænde sin faste ejendom; fra 1527 kunne fordeling danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse ved fire mænd, der var udpeget af herreds-, birke- eller byfogeden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig