En veksel er et kredit- og betalingsmiddel i form af et dokument, hvormed udstederen anmoder om betaling af en bestemt sum penge til en angivet person.

Faktaboks

Etymologi

Veksel kommer af tysk Wechsel 'bytte, skifte, handel'.

Regler

Reglerne om veksler ligner dem, der gælder for check. Modsat checken kan vekslen tjene både som betalingsmiddel og som kreditmiddel. Herved minder vekslen om et omsætningsgældsbrev (se gældsbrev). Vekslen er velegnet som kreditmiddel, idet ikke blot udstederen, men enhver, der har sat sit navn på vekslen, er forpligtet til at betale. Veksler anvendes dog ikke længere så ofte som kreditmiddel, idet betaling for varer fra slutningen af 1900-tallet oftest sker uden anvendelse af veksler.

For at et dokument kan have retsvirkning som en veksel, skal det indeholde benævnelsen veksel, en ubetinget anmodning om betaling af vekselsummen, navnet på den, der skal betale (trassaten), angivelse af betalingstiden, navnet på betalingsmodtageren (remittenten), udstedelsesdagen samt udstederens (trassentens) underskrift.

Den, som vekslen er trukket på, dvs. den, som betalingsanmodningen er rettet til (trassaten), er kun forpligtet til at betale, hvis han har accepteret betalingspligten. Accepten skal skrives på vekslen og kan gives ved, at trassaten skriver sit navn på forsiden. Er det ikke angivet i vekslen, hvem der skal betale, anses udstederen selv for trassat. Der foreligger i så fald en egen veksel. I disse tilfælde er udstederen forpligtet til at betale på samme måde som den, der har accepteret en trasseret veksel (tratte).

Overdragelse og diskontering

Veksler kan normalt frit overdrages ved aftale. Veksler sælges ofte til en bank for et beløb, som svarer til vekslens pålydende værdi med et fradrag (diskonto), som skyldes, at vekselsummen endnu ikke er forfaldet til betaling. Overdrageren skriver ofte sit navn på bagsiden af vekslen (se endossement). En aftaleerhverver, der er i god tro, skal som hovedregel ikke respektere indsigelser fra en vekselforpligtet (se negotiabelt dokument).

Regres

Nægter trassaten at acceptere vekslen, eller betaler den, der har accepteret vekslen, ikke vekslen til tiden, kan vekselindehaveren gøre regres mod trassenten, endossenter, der har påtaget sig at indestå for vekslens accept og betaling, og eventuelt andre personer, der har påtaget sig at garantere for betalingen, se avalist.

Protest

Regresretten er betinget af, at den manglende accept eller betaling bliver bevist på en særlig måde, idet vekselindehaveren må sørge for, at der optages protest, hvilket som regel består i, at den manglende accept eller betaling konstateres af en notar. Kravet om formel optagelse af protest er ofte i praksis frafaldet ved påtegning på vekslen.

Vekselduplikater

Ifølge Vekselloven kan indehaveren af en veksel kræve at få duplikater af vekslen, medmindre denne udtrykkeligt angiver at være udstedt i kun ét eksemplar, altså som en solaveksel. Vekselindehaverens interesse i duplikater for vekselforpligtelsen kan bestå i, at det herved er muligt at sende et eksemplar til accept hos trassaten, samtidig med at et andet diskonteres i en bank.

Vekselrytteri

er misbrug af veksler, hvorved der rejses penge, ved at flere personer gensidigt trækker veksler på hinanden og diskonterer dem, således at den ene veksel ved forfaldstid dækkes med beløb indvundet ved diskontering af en ny veksel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig