Lukkede døre er en domstols beslutning om at udelukke offentligheden fra et retsmøde. De nærmere regler om lukkede døre findes i Retsplejelovens § 29. Retten kan efter retspraksis ikke på forhånd – før retsmødets begyndelse – træffe bestemmelse om dørlukning.

Retssager i Danmark er som udgangspunkt offentlige, og domme afsiges altid i et åbent retsmøde. Dørene kan dog lukkes, når særlige hensyn til en part, et vidne eller andre med tilknytning til sagen gør det påkrævet.

Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning)

  1. når hensynet til ro og orden i retslokalet kræver det
  2. når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det
  3. når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder.

Dørlukning af hensyn til en person, der er sigtet (tiltalt) for en forbrydelse, kræver dennes begæring. Dog kan retten beslutte, at dørene skal lukkes, hvis en sigtet er under 18 år.

Endvidere lukkes dørene på den forurettedes begæring i sager, der vedrører voldtægt eller andre alvorlige kønsfrihedsforbrydelser, herunder navnlig sager, hvori den forurettede er et barn. I disse sager lukkes dørene dog kun under den forurettedes forklaring.

Dørene kan kun lukkes, hvis det ikke er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referatforbud eller navneforbud. Også grundlovsforhør afholdes som udgangspunkt for åbne døre. Dog sker det ikke sjældent, at dørene her lukkes af hensyn til efterforskningen, fx hvis der er medgerningsmænd på fri fod.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig