Oddense Kirke

Kirkegården følger ældre skel og indhegnes af stendiger med bevaringsværdige portaler (en dobbelt- og to enkeltportaler).

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest-vendt sadeltag. Kirken adskiller sig dog fra egnens øvrige kirker ved den anseelige størrelse og de veludførte kalkmalerier.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib samt sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus mod nord. De romanske dele er opført i granitkvadre over en profileret sokkel. Skibet, koret og det nederste af tårnet står i blankt facademurværk med synlige sten og med hvidkalkede detaljer.

Den romanske syddør er tilmuret. Den er omkranset af en portal med halvsøjler og en retvinklet overligger. I tilmuringen ses en romansk gravsten med udhugget kors. Den endnu åbne norddør er enklere og er blevet udvidet. De romanske rundbuede vinduer i korets østgavl og nordside samt i skibets nordside er tilmurede. I korets nordmur ses en overligger, som formentlig stammer fra en tidligere præstedør.

Det sengotiske tårn er primært opført i munkesten og granitkvadre nederst. Tagfladerne er øst-vest-vendt og har glatte gavle, på nær en enkelt profilering på nordsiden. I tårnets sydmur er der indmuret to genanvendte karmsten med sløjfeformet ornamentik. Adgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på nordsiden.

Det sengotiske våbenhus er opført i munkesten. På gavlen er der brede spidsbueblændinger, dvs. murnicher. I østmuren ses et tilmuret rundbuet vindue. Der har antagelig tidligere været et våbenhus ud for syddøren. Desuden er der nord for koret fundet fundamenter af et nu forsvundet sakristi.

Indvendigt dækkes koret af et gråmalet bjælkeloft, og kirkens stoleværk er malet i samme nuancer. Over skibet blev der i sengotisk tid tilføjet stjernehvælv, som er udsmykket med kalkmalerier. Den runde korbue har kraftige, hvidkalkede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, og i nordvangen ses et fladrelief af en stående løve. I tårnrummet er der hvælv (ombygget i 1800-tallet) og i den rundbuede tårnbue ses smalle kragbånd.

Hele kirken har blytag, og der er en historisk tagkonstruktion med både ældre og nyere dele.

Kirken blev hovedistandsat i årene 1956-1957.

På korbuen, i hovedskibets tre hvælv og i tårnet er der bevaret sengotiske (op- og nymalede) kalkmalerier. Malerierne er dateret til årene 1480-1560 og er malet af Torumværkstedet (omkring 1530-1560) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Oddense Kirke forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, Jesu barndomshistorie, Jesu voksenliv, Kristi lidelse, død og opstandelse, Kain og Abels historie og skabelsen og syndefaldet.

Malerierne viser Jakob den Ældre (apostel), Johannes (apostel), Johannes Døberen, Kristus, Maria (Jesu moder), Peter (apostel), Simeon (gammel mand i templet), Josef (Marias trolovede), Herodes Antipas (landsfyrste), Herodias (dronning), Judas Iskariot (apostel), Lazarus (Maria og Marthas bror), Maria (Marthas søster), Martha (Marias søster), Salome (Herodias’ datter), Zakæus (overtolder), Elisabeth (Johannes Døberens mor), Gabriel (ærkeengel). Desuden kongerne Balthazar, Caspar, Herodes 1. den Store og Melchior. Også Adam og Eva, Abel (fårehyrde), Kain (agerdyrker), Set (Adams søn), Bileam (profet), Gud (Vor Herre) og Mikael (ærkeengel). Dertil evangelisterne Johannes, Lukas, Matthæus og Markus og indskrifter, djævle, Helligånden, engle og dyr.

Derudover indeholder kalkmalerierne borter med planteornamenter, topornamenter, geometriske borter, rankeslyngornamenter og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, sparre, blomst (naturalistisk og stilistisk), cirkelslag og bueslag, passerroset og bånd.

Kalkmalerierne er bevaringsværdige og består af en op- og nymalet udsmykning fra 1878, der dækker over to dekorationer. Den ældste er en murermesterbemaling på ribber og langs buerne, den yngste er placeret i stjernehvælvenes mange kapper. Sidstnævnte udsmykning har været en detaljerig og spændende udsmykning fra tiden omkring eller lige efter reformationen.

Det historiske inventar består hovedsageligt af dele fra 1600- og 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont i granit med en enkel rundstav på den ellers glatte kumme.

Fra 1600-tallet stammer altertavlen, prædikestolen og alterbordspanelet. Altertavlen er et renæssancearbejde, som dateres til omkring 1602. Den er udført som en tredelt tavle, hvis storstykke adskilles af søjler. På siderne er der påsat udsavede vinger. Forneden er der et postament, dvs. et fodstykke, med løvemasker. Foroven er der en gesims med tekstfelter, der herover krones af en mindre trekantsgavl. Bemalingen og malerierne er oprindelige, men afdækkede og restaurerede i 1957.

Prædikestolen er også et renæssancearbejde, dateret til årene 1610-1620. Opgangstrappen er nyere. Prædikestolen har fire rundbuede felter med figurmalerier, der på hjørnerne flankeres af søjler. Mod syd er der et femte felt uden fyldningsmaleri. Gesims- og postamentfelterne har indskrifter. Stolen er opsat på en nyere sokkel og bærer en delvist afdækket og delvist rekonstrueret oprindelig staffering, dvs. bemaling og udsmykning.

Alterbordspanelet fra midten af 1600-tallet bærer tre arkadefelter med oprindelige malerier (Kristus mellem Johannes og Peter).

Kirkens jernbeslåede pengeblok er af ældre dato, formentlig fra 1700- eller 1800-tallet. Det enkle stoleværk, dvs. kirkebænkene, er fra starten af 1800-tallet.

På kirkegården, syd for kirken, ligger to ældre gravsten, hvor den ene formentlig er fra 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Oddense Kirke på sogn.dk