Faktaboks

Elisabeth
Født
24. december 1837, München, Tyskland
Død
10. september 1898, Genève, Schweiz
Elisabeth
Elisabeth. Fotografi fra 1870.
Af .

Elisabeth var kejserinde af Østrig, fra 1867 også dronning af Ungarn.

Elisabeth blev i 1854 gift med sin fætter kejser Frans Josef 1. af Østrig. Hun var datter af hertug Maximilian af Bayern, men evnede dog ikke at indleve sig i kejserhoffets strenge etikette. Hun isolerede sig stadig mere, blandt andet gennem årelange ophold borte fra hoffet.

Elisabeth talte Ungarns sag i dobbeltmonarkiets nationalitetskonflikter. Den smukke, men ensomme kejserinde blev i 1898 myrdet i Genève af en italiensk anarkist. Senere tiders film om samlivet mellem hende ("Sisi") og Frans Josef tegner et forvansket billede af virkeligheden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig