Adam

Adam er det første menneske (manden), som ifølge skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente (1.Mos. kap.2) blev formet af jord og gjort levende ved, at Gud blæste livsånde gennem hans næsebor. Senere skabte Gud Eva, kvinden, af et ribben fra Adam.

Adam og Eva levede i Edens have og havde forbud mod at spise af frugten fra kundskabens træ. Da de alligevel gjorde det, sendte Gud dem ud af haven, for at de ikke også skulle forgribe sig på livets træ og få evigt liv (1.Mos. kap. 3).

Fra Adam og Eva nedstammer hele menneskeheden. Det hebraiske navn Adam betyder menneske, og oprindelig var Adam ikke et navn. I Det Gamle Testamente bruges ordet oftest kollektivt om mennesker, menneskehed. På hebraisk er der associative forbindelser mellem adam og adama, dvs. 'jord', om den jord, hvoraf Adam blev formet; det er dog usikkert, om der er sproglig sammenhæng mellem de to ord.

Allerede gennem det første menneske kom synd og død ind i menneskers verden. I Det Nye Testamente kaldes Kristus "den sidste Adam": Ved Kristi opstandelse får mennesker del i det evige liv (Rom. 5,12-21; 1.Kor. 15,42-49).