Karlstrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord og vest. Rundt om kirkegården er der mure af kløvede kampesten, bortset fra den store nordudvidelse, som er omgivet af hække. Kirkegårdens hovedindgang er et sæt låget på østsiden, hvor der er parkeringsplads. Lige øst for kirkegårdens nordende ligger der en gravhøj.

Kirken består af et senromansk kor med en særpræget, indvendig apsis og et skib, som alle er opført af kridtkvadre men med overdele af munkesten. Våbenhuset og tårnet er senere tilføjelser.

I den oprindeligt ret lille kirke, dvs. i kor, skib og apsis, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I korets østende findes der bl.a. et i gotisk tid tilmuret cirkelvindue bevaret, og også skibets fine rundbuefrise under taget på ydersiden er oprindelig. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens norddøren findes bevaret om end tilmuret. En oprindelig og noget særpræget detalje er den indvendige apsis, dvs. nichen hvor alteret står. Selvom apsisser er forholdsvis almindelige, er de som regel synlige udefra, hvilket dog ikke gør sig gældende i Karlstrup Kirke. Denne konstruktion er sjælden, men kendes bl.a. også fra den nærliggende Havdrup Kirke. En anden usædvanlig detalje er den trappe i korets nordmur, som fører op på loftet. Denne trappes udformning tyder på, at det usædvanligt høje kor oprindeligt var planlagt til at have to etager.

Kirkens tårn er bygget af munkesten med bælter af kridtkvadre, og tårnrummet er forbundet med skibet gennem en asymmetrisk placeret spids bue. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med hver 11 trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje, spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Tilsvarende er våbenhuset også opført af munkesten, med en gavl med fem kamtakker og en tilsvarende enklere blændingsdekoration.

Kirkens tagværker er gamle og af egetræ, bortset fra våbenhusets tagværker som er nyere og af fyrretræ.

Indvendigt er det lille men høje kirkerum præget af det flade loft i skibet, mens koret er præget af sit hvælvede loft, der er udsmykket med kalkmalerier.

Karlstrup Kirkes kalkmalerier findes i koret, og er malet mellem år 1300 og 1350. Ribberne på det hvælvede loft er udsmykket med sparrer, dvs. et pileagtigt mønster, mens hvælvene også er udsmykket med stiliserede blomster og geometriske former.

Kirkens inventar stammer fra flere forskellige perioder. Flere middelalderlige dele er bevaret, mens også 1600-tallet er stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk kalksten. Den fremstår i dag helt præget af senere overmuring med cement.

I tilknytning til døbefonten findes der også i korets nordmur en såkaldt ”piscina”, et kar som oprindeligt havde et afløb til døbefontens vand. Afløbet er senere lukket til, men selve karret findes stadig.

Det murede alterbord er fra middelalderen, og er udsmykket med et alterbordspanel fra renæssancen, som er udsmykket med malerier af Paulus, Moses og Peter.

Det store kors på skibets nordvæg er også fra middelalderen, og indeholdt oprindeligt en Kristusfigur. Det hang oprindeligt over korbuen.

Et interessant inventarstykke i kirken er en bispefigur, ophængt i skibets nordvesthjørne, som stammer fra 1300-tallet. Figuren stammer fra formentlig fra et katolsk sidealter, som må være nedtaget efter reformationen.

Altertavlen er fra 1616 og svarer til altertavlen i Svogerslev Kirke. Centralt er den udsmykket med to rundbuede felter, hvori nadverordene står med forgyldte bogstaver. Øverst ses et maleri af den korsfæstede Kristus og de to røvere på Golgata, mens tavlen i øvrigt er udsmykket med relieffer af Markus, Matthæus og Lukas, samt flere hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle, som repræsenterer dyder.

Kirkens prædikestol er fra 1628, og er i en overgangsstil mellem renæssance og barok. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af Kristus der lægges i graven, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Mellem reliefferne er der hermefigurer.

Låget til døbefonten er fra 1658, og svarer til de tilsvarende døbefontslåg i Solrød Kirke og Jersie Kirke.

Kirkens stoleværk, dvs. bænkene, er fra 1800-tallet eller 1900-tallet, og er udsmykket med trekløverformede fordybninger.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Karlstrup Sogns hjemmeside