Havdrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet kraftigt mod øst og mod sydvest. Rundt om kirkegården er der gulkalkede murstensmure. Et afsnit af muren mod nord er fra middelalderen, og er lavet af munkesten og kampesten. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod øst, mens der også mod nord findes en port mellem murede piller.

Kirken består af et romansk kor med en usædvanlig indvendig apsis og et skib, opført i kridtkvadre, samt et våbenhus og et tårn, der begge er fra sengotisk tid.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere detaljer fra opførelsesiden. Bl.a. er gavlene med de trappeformede kamtakker oprindelige, ligesom den tilmurede niche i korets vindue er resterne af et oprindeligt vindue. Et oprindeligt vindue er også bevaret i skibets nordmur, men er i dag skjult bag yngre murværk. De store vinduer er yngre. Det karakteristiske runde vindue i korets østgavl er delvist oprindeligt, men er først genåbnet i 1900-tallet. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren helt forsvundet ved senere ombygninger af murværket, mens syddøren stadig findes, men i udvidet form.

Den gamle syddør fører nu ud til våbenhuset, som blev bygget i 1400-tallet. Det er bygget af munkesten, og gavlen er udsmykket med syv kamtakker og en dekoration med tre spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Tårnet er kirkens yngste tilbygning. Det blev bygget omkring år 1500, og er bygget af skiftende bælter af kridtsten og munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og på de tre andre sider af tårnrummet er der indrettet spareblændinger, dvs. store, bærende murnicher, som man indsatte for at spare på byggematerialet. Gennem en trappe i nordmuren er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal blændinger.

Indvendigt er det forholdsvis smalle kirkerum præget af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som for korets vedkommende er fra slutningen af 1300-tallet, mens skibets er fra omkring år 1400.

Kirkens inventar er kraftigt præget af store udskiftninger i 1800-tallet, og bortset fra de sengotiske alterstager er intet bevaret fra middelalderen.

Alterbordet er fra 1800-tallet eller 1900-tallet, og er lavet af fyrretræ.

Kirkens stoleværk, dvs. bænkene, er fra 1826. Gavlene er udsmykket med dobbelte pilastre, dvs. udskårne halvsøjler.

På alterbordet står altertavlen som er fra 1861. Den består af et maleri af Kristus med de små børn, en historie fra Markusevangeliet, som er indsat i en spidsbuet ramme med snoede søjler.

Kirkens døbefont er efter alt at dømme fra 1800-tallet, og er en slank, ottekantet font i støbejern, som er udsmykket med støbte rankedekorationer på kumme og søjle, og på kummen otte kors.

Prædikestolen er fra 1920’erne, men er skåret i renæssancestil. Stolen er udsmykket med rundbuede arkader på hovedfelterne, som opdeles af pilastre i jonisk stil. Den markant ældre himmel er fra 1666, og er udsmykket med en forgyldt helligåndsdue.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Havdrup Sogns hjemmeside