Nord for Solrød ligger en højgruppe med otte gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Gravhøjene er ikke arkæologisk undersøgt, men antyder, at der boede en hel del mennesker i området allerede i oldtiden. Spor omkring højgruppen tyder på, at der engang har stået adskillige høje i området.
.
Oldtidsvejens gravhøjsbælte (røde prikker) strækker sig fra Hagebro ved Karup Å, rundt nord for Holstebro, op mod Fabjerg og ud til Vesterhavet ved Trans. Cirka 430 fredede gravhøje indgår i forløbet, men oprindelig fandtes mindst 1.500 høje på strækningen. Hovedparten af højene er anlagt i yngre stenalder og bronzealder, men der indgår også høje fra jernalderen og vikingetiden. Højrækken er særlig markant ved vadesteder, hvilket underbygger, at gravhøjsbæltet følger en landfærdselsåre med oprindelse i yngre stenalder.
.

Gravhøj, høj af jord eller sten, der dækker eller indeholder en eller flere grave. Gravhøje kan rejses over ligbrændinger, jordfæstegrave i trækister eller kan skjule stenbyggede kamre. Gravtypen kendes fra næsten hele verden til mange tider og i adskillige udformninger; fx opførtes i den amerikanske Adena-kultur omkring Kristi fødsel i Midtvesten og Virginia tusinder af gravhøje, nogle i form af enorme slanger eller fugle.

Europas ældste gravhøje stammer fra mesolitikum, ca. 6000 f.Kr.; således er på øen Theviec ved Bretagne nogle grave dækket af ganske små høje. Først i neolitikum blev gravhøje almindelige over store dele af Europa i form af langhøje eller rundhøje, ofte opført over dysselignende gravkamre eller jættestuer. De største fra Irland og Bretagne stammer fra 3000- og 2000-t. f.Kr.; de er mere end 10 m høje og har et tværmål på over 100 m. I ældre bronzealder opførtes næsten overalt i Europa mængder af gravhøje med begravelser i trækister. I jernalderen er Hallstatt-kulturens fyrstegrave i Tyskland og Frankrig af betragtelige dimensioner.

I Danmark rejstes gravhøje over træbyggede kamre, dyssekamre og jættestuer 3500-3000 f.Kr. I perioden 2800-1100 f.Kr., fra enkeltgravskulturen til midt i bronzealderen, opførtes mere end 100.000 gravhøje, hvoraf nogle har bevaret egekistegrave intakte. I førromersk jernalder dækkede små tuer over urner med brændte ben, og også i romersk jernalder var gravhøje ganske små, bortset fra fyrstegravene ved Himlingøje på Stevns. Danmarks største gravhøje er de to Jellinghøje, hvoraf den ene er rejst over kong Gorm i 900-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig