Solrød Kirke

Siden middelalderen synes kirkegården ikke at være blevet udvidet væsentligt. De omgivende mure følger derfor muligvis kirkegårdens oprindelige grænser. Mod nord og vest udgøres murene af gamle, muligvis middelalderlige kampestensdiger, mens kirkegården i øvrigt omgives af gulkalkede murstensmure. Kirkegårdens hovedindgange er en muret portal lige øst for kirken og en port i sydvesthjørnet. Umiddelbart sydvest for kirken står et kapel, der ligesom kirken er gulkalket.

Kirken er opbygget som et langhus med en romansk vestende, oprindeligt et skib, af kridtkvadre, et gotisk kortparti med tresidet afslutning i øst, samt et våbenhus og et tårn fra sengotisk tid.

I dag er adskillelsen mellem kor og skib ikke tydelig. Indvendigt kan man se, at man opholder sig i kirkens ældste del ved at kigge op: De to vestligste hvælv i langhuset er nemlig sammenfaldende med, hvor det romanske skib står. Kigger man til venstre når man kommer ind i kirken ser man ind i det yngre tårnrum, mens det gotiske kor udgør de to østligste hvælv.

I kirkens ældste del er der stort set ikke bevaret nogen oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Disse er begge forsvundet, men indgangsdøren i syd sidder samme sted som den oprindelige, mens den nordre dør overfor blev ødelagt da man indsatte det vindue, der findes i dag. Af de oprindeligt fire vinduer i skibet er et sæt mod vest bevaret, men er i dag skjult af senere overkalkninger.

I 1300-tallet gennemgik kirken en større forandring, da det oprindelige romanske kor, som nok var smallere end skibet, blev revet ned og erstattet af det nuværende kor, som i sin opbygning minder om det tilsvarende bygningsafsnit i den nærliggende Kirke Skensved Kirke. Koret er bygget af kridtkvadre, muligvis genbrugt fra det gamle kor, mens overdelen af murene er af munkesten. Hver af de tre sider på korafslutningen havde oprindeligt et højt, spidsbuet vindue, men disse er i dag tilmuret.

Våbenhuset syd for kirkens syddør er bygget af munkesten på et murfundament af kampesten. Tidligere havde det trappeformede kamtakker på gavlen, men disse er sidenhen forsvundet.

Tårnet er fra omkring år 1500, og er som våbenhuset bygget af munkesten på et murfundament af store kampesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og via et trappehus på tårnets sydside er der adgang til tårnets mellemste etage. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med ni trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Det meste af kirkens tagværk er fra senmiddelalderen og af egetræ, bortset fra over korafslutningen og våbenhuset, hvor tagværkerne er yngre og af fyrretræ.

Indvendigt er kirken præget af sine hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra 1400-tallet, mens tårnrummets og korets er samtidige med deres respektive opførelsestidspunkter.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovstav langs kummens rand, dvs. et mønster der er udhugget til at ligne et tov.

Prædikestolen er fra omkring 1590 og er i højrenæssancestil. Stolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer der viser de fire evangelisters symboler, nemlig en okse, en løve, en ørn og en engel. På hjørnerne mellem felterne er der udskårne balustre, dvs. halvsøjler, i jonisk stil.

Kirkens altertavle er i senrenæssancestil og er fra omkring 1630. Den er lavet på samme værksted som altertavlerne i Ågerup og Fløng Kirke, der begge er fra 1629, og er tæt beslægtet med altertavlen i Kildebrønde Kirke fra 1631. Centralt er tavlen udsmykket med et maleri af Kristus der viser sig for Marie Magdalene fra 1855, mens tavlens andre felter er udsmykket med forgyldte indskrifter. Øverst ses Christian den 4.s kronede navnetræk.

Til døbefonten hører et fontelåg fra 1656, som ligner fontelåget i Karlstrup Kirke.

Kirkens stoleværk, dvs. bænkene, er fra 1856 og er i nygotisk stil med spidse gavle, svarende til dem i Jersie Kirke. De forreste seks sæt bænke er udsmykket med udskårne hoveder med fantasifulde hatte. Disse udskæringer stammer fra et ældre sæt bænke fra ca. 1550-1575.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra omkring 1650, som er indsat i våbenhusets sydmur.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Solrød Sogns hjemmeside