Finanspolitikken i et land er holdbar hvis den kan opretholdes uændret i al fremtid uden at den offentlige gæld bliver ukontrollabelt stor så landet styrer imod en statsbankerot. Den finanspolitiske holdbarhed betragter dermed de offentlige finansers fremtidige udvikling på det meget lange sigt. Begrebet vandt udbredelse fra 1990’erne, hvor man i stigende grad blev opmærksomme på at den demografiske udvikling i de kommende årtier efterhånden ville medføre vigende skatteindtægter og større offentlige ældreudgifter i mange lande. I Danmark har opnåelse og senere opretholdelse af en holdbar finanspolitik været et selvstændigt mål i den økonomiske politik siden omkring 2000.
Faktaboks
- Også kendt som
-
holdbar finanspolitik; (engelsk) fiscal sustainability
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.