råderum

Råderummet eller mere præcist det finanspolitiske råderum er et beløb, som opgør, hvor mange penge den danske regering vurderer, der er til rådighed i forhandlinger om Finansloven og andre større økonomisk-politiske tiltag. Råderummet har fået en central placering i den økonomiske politik i Danmark, siden begrebet i sin nuværende form blev indført omkring 2015.

Faktaboks

Også kendt som: finanspolitisk råderum, økonomisk råderum

Råderummets størrelse opgøres af Finansministeriet som led i regeringens mellemfristede fremskrivning. Denne udarbejdes og opdateres løbende som en del af arbejdet med finanspolitikken i Danmark og rækker normalt 5-10 år ud i fremtiden. Beregningen af råderummet foretages under en hypotetisk antagelse om, at udgifterne til det offentlige forbrug fastholdes på det samme reale niveau i alle årene, dvs. der tages ikke hensyn til det pres, som befolkningsudviklingen og den almindelige velstandsudvikling lægger på de offentlige forbrugsudgifter. Råderummet kan dermed blandt andet fortolkes som den maksimale stigning i det offentlige forbrug, som der er plads til i de efterfølgende år, givet den økonomiske politik, der allerede er besluttet.

Råderummets rolle i den økonomiske politik

Råderummet har fået en vigtig rolle som pejlemærke for den økonomiske politik, ikke mindst fordi det angiver en begrænsning, som er operationel samt nem at kommunikere og forstå i politiske forhandlinger. Det er samtidig vigtigt at forstå, at opgørelsen af råderummet ikke er en objektiv størrelse. Det beregnede råderum afhænger dels af nogle politisk fastsatte valg om blandt andet niveauet for saldoen i slutåret, dels af ministeriernes konkrete beregningsantagelser for de forskellige offentlige indtægter og udgifter, der indgår i regnestykket, og dels af, hvordan økonomiens underliggende (også kaldet strukturelle) forhold udvikler sig undervejs. Derfor bliver beregningen af råderummet typisk opdateret to gange om året sammen med den øvrige mellemfristede fremskrivning.

Beregningen af råderummet

Råderummet beregnes som en del af regeringens mellemfristede fremskrivning, som indeholder et skøn over udviklingen i en række centrale samfundsøkonomiske variable som befolkning, BNP, beskæftigelse, renteniveau m.m. og en række forskellige offentlige indtægter og udgifter. Skønnet rækker frem til den mellemfristede fremskrivnings slutår, som i øjeblikket er 2030.

Regeringens mellemfristede plan indeholder blandt andet et politisk fastsat mål om størrelsen af den offentlige saldo i dette slutår. Mens fremskrivningen af de offentlige skatteindtægter og alle andre offentlige udgifter end det offentlige forbrug tager højde for befolkningsudviklingen og den forventede reale vækst i økonomien, behandles de offentlige forbrugsudgifter specielt, idet de i første omgang fastholdes på det niveau, de har i udgangsåret, dog efter at der tages højde for prisstigninger. Der antages altså en såkaldt real nulvækst i det offentlige forbrug. ”Råderummet” beregnes så residualt som det beløb, der yderligere kan anvendes, hvis den offentlige saldo netop skal ramme det fastsatte mål i den mellemfristede fremskrivnings slutår.

En tolkning af råderummet er dermed, hvor meget der er råd til at lade det offentlige forbrug stige i de følgende år, givet at de øvrige indtægts- og udgiftsposter følger den forudsatte udvikling. En anden tolkning er, at det er det beløb, der er til rådighed for politikerne til i al almindelighed at opfylde de prioriterede ønsker, de måtte have, som både kan indebære ønsker til nye eller forbedrede udgiftskrævende offentlige tiltag (herunder offentlige forbrugsudgifter) og til skattelettelser.

Råderum og finanspolitisk holdbarhed

Opgørelsen af det finanspolitiske råderum supplerer beregningen af finanspolitikkens holdbarhed, som er en anden central finanspolitisk indikator. Modsat råderummet, der anskuer udviklingen indenfor den mellemfristede planlægningshorisont, dvs. op til ca. 10 år frem i tiden, tager beregningen af den finanspolitiske holdbarhed udgangspunkt i en meget langsigtet fremskrivning af dansk økonomi og de offentlige finanser, som går mange årtier frem – i princippet uendelig langt. Den vurderer dermed, om det er muligt at opretholde den nuværende finanspolitik uændret i de kommende årtier, når demografien ændrer sig, ikke mindst som følge af, at befolkningen bliver ældre på grund af stigende levetid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Finanspolitik

Poul Schou

Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet