Finansministeriet

Finansministeriet, ministerium for den overordnede forvaltning af statens udgifter, for statens personalepolitik og for rationalisering og effektivisering i den offentlige forvaltning. Finansministeriet forhandler ansættelses-, lønnings- og pensionsforhold med de statsansattes organisationer.

I Finansministeriet udføres forarbejdet til den årlige finanslov, her opstilles det årlige statsregnskab, og her foretages de samfundsøkonomiske konsekvensanalyser i forbindelse med lovgivningen. Med perspektivplanlægning og opstilling af økonomiske modeller har analyse og forskning fået øget vægt i forhold til traditionel forvaltning med kontrol og regelhåndhævelse.

Indtil 1975 forvaltede Finansministeriet også told og skatter; herefter har disse sagområder hørt under Ministeriet for Skatter og Afgifter, efter 1989 Skatteministeriet. Revisionsvæsenet hørte under Finansministeriet indtil 1971, da revisionsdepartementerne blev henlagt til Økonomiministeriet. I 1975 blev Rigsrevisionen en selvstændig enhed, uafhængig af såvel ministre som Folketing.

Finansministeriet blev oprettet i 1848 som afløser for det enevældige styres mange selvstændige finansforvaltninger, Finansdeputationen, Statsgældsdirektionen, Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, Rentekammeret mv. Medlem af Statsrådet A.W. Moltke havde ganske vist siden 1831 båret titlen finansminister, ligesom der i 1840 var taget omfattende skridt til reformering af den øverste finansforvaltning.

Men det i datiden stærkt efterlyste overblik over statens finansielle og regnskabsmæssige forhold mentes først at kunne tilvejebringes, når forvaltningen af alle statens gælds- og formueposter og de samlede statsindtægter og statsudgifter var forenet under én minister.

Med oprettelsen i 1849 af Statsbogholderiet og Finanshovedkassen var statens ind- og udbetalinger centraliseret i Finansministeriet, som dog ikke dengang udviklede sig til én integreret institution; det bestod af nærmest sideordnede og relativt selvstændige myndigheder med skatte-, told- og anvisningsvæsen, statsgælds- og statsaktivforvaltningerne samt lønnings- og pensionsvæsen og revision som de vigtigste.

Det fælles led, som knyttede styrelserne sammen, var den siddende finansminister. Under Finansministeriet hørte tillige indtil 1873 Postvæsenet, indtil 1896 Domænevæsenet og 1870-1917 Koloniernes Centralbestyrelse.

Samspillet med de øvrige ministerier tog en afgørende vending i 1924. Hidtil havde de enkelte ministre på eget ansvar brugt deres bevillinger og trukket på statskassen, uden at nogen myndighed koordinerede forbruget eller sikrede kassebeholdningen. Nu fik finansminister C.V. Bramsnæs (1879-1965) gennemført, at Finansministeriet førte kontrol med alle statens bevillinger.

Finansministeriet indledte dermed en udvikling mod at blive det koordinerende og dermed administrativt centrale led i samtlige ministeriers økonomiske forvaltning. Rationaliseringen af statsforvaltningen i 1960'erne, planlægningspolitikken i 1970'erne og moderniseringspolitikken i 1980'erne befæstede denne centrale position.

Finansministeriet blev langt det største ministerium i henseende til antallet af kontorer og ansatte. Ønsket om at bevare et udelt ministeransvar for den finansielle forvaltning blev fastholdt politisk indtil 1960'erne og medvirkede til, at Finansministeriet i takt med statens voksende finansielle opgaver blev et overordentligt byrdefuldt ministerområde, som sled flere finansministre op. Dette var til dels baggrunden for forvaltningsomlægningerne 1965-75.

I 1961 overtog Økonomiministeriet Det Statistiske Departement og Danmarks Nationalbank og i 1965 tillige Lønnings- og Pensionsdepartementet. I 1968 oprettedes Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen, som imidlertid nedlagdes i 1971, hvorefter Lønnings- og Pensionsdepartementet sammen med Administrationsdepartementet, Budgetdepartementet, Det Økonomiske Sekretariat og Danmarks Statistik indgik i det nydannede Økonomi- og Budgetministerium.

Finansministeriet bestod 1971-73 af Told- og Skattedepartementerne. I 1973 deltes Økonomi- og Budgetministeriet i et Økonomiministerium med Det Økonomiske Sekretariat og Danmarks Statistik og et Budgetministerium med Lønnings- og Pensionsdepartementet, Administrationsdepartementet og Budgetdepartementet.

I 1975 ændrede Finansministeriet navn til Ministeriet for Skatter og Afgifter, efter 1987 Skatteministeriet, og samtidig overtog Budgetministeriet det ledige navn Finansministeriet.

I 2001 blev sager fra en række ministerier vedr. statens ejerskab i ejendomme og virksomheder samlet under Finansministeriet. Desuden overtog ministeriet bl.a. sager vedr. økonomisk samarbejde i EU og Den Internationale Valutafond fra Økonomiministeriet og Udenrigsministeriet.

Ved regeringen Helle Thorning-Schmidts tiltræden i oktober 2011 overdrog Finansministeriet sager vedrørende konjunkturovervågning og -vurdering og international økonomi, bortset fra EU's budget, til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Desuden blev ressortansvaret for administration af statens kontorejendomme overgivet til Bygningsstyrelsen, der var en ny styrelse under Transport- og Bygningsministeriet, og ressortansvaret for slotte og haver blev flyttet til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme under Kulturministeriet.

Samtidig overtog Finansministeriet ressortansvaret for it-politik og sager vedrørende digital kommunikation med borgere og virksomheder fra den nedlagte IT- og Telestyrelse.

Med regeringen Lars Løkke Rasmussen, juni 2015 blev Økonomiministeriet nedlagt og opgaver flyttet tilbage til Finansministeriet.

Ministeriet består i 2015 således af et departement og derudover Statens Administration, Statens It, Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, der tilsammen udgør Finansministeriets koncern.

Finansministeriets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig