Fejø Kirke

Kirkegården er omgivet af en mur af kløvet kampesten dækket med cementplader. Hovedindgangen med kørelåge ligger mod nord. Omkring 100 meter nord for kirken ligger der en annekskirkegård.

Kirken består af et senromansk kor og skib og et gotisk tårn og våbenhus, som er opført i munkesten. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

I den romanske kirke var der oprindeligt i skibet en dør mod syd og en mod nord samt en præstedør i koret. Af dem er præstedøren og skibets sydlige døre stadig i brug, mens skibets nordlige dør er muret til. I koret har der været tre vinduer i gavlen og et i den sydlige mur, som alle er muret til, da det nuværende i sydmuren er kommet til senere. I skibet har der været tre vinduer på hver langmur. Bortset fra ændringer i vinduernes form, er de stadig i brug.

Skibets langmure er øverst prydet med trappestik, hvor murstenene former omvendte pyramider, mens der øverst på korets mure er rundbuede friser og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Murene har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og på korets gavl er der en meget stor, uregelmæssig spidsbuet blænding, dvs. murniche. Desuden prydes begge gavle af flere savskifter.

Tårnet er fra den gotiske periode. Omkring de vestlige hjørner er der støttepiller. Det prunkløse tårn har mod syd et samtidigt trappehus, og øverst har det et pyramidetag.

Våbenhuset er bygget i to faser i sengotisk tid. Taggavlen har en rund, dekorativ blænding og små tinder ved kammens top og bund.

Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade bjælkeloft og triumfbuen ind mod koret. I koret blev der i gotisk tid indmuret en krydshvælving med svære, spidsbuede vægbuer. Tårnrummet har nyere bjælkeloft og en stor, rundbuet tårnbue mod skibet.

Af kirkens middelalderlige inventar er døbefonten bevaret fra den tidlige gotiske periode. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten. Fonten tilhører den spidsbuede arkadetype og svarer omtrent til Horslunde Kirkes.

Også krucifikset, der hænger på sin oprindelige placering over korbuen, er middelalderligt. Det er fra den sene gotiske tid i sidste halvdel af 1400-tallet. Krucifikser, der er lavet til at hænge på netop denne placering, kalder man korbuekrucifikser.

Altertavlen er fra højrenæssancen i begyndelsen af 1600-tallet. Den er lavet af samme snedker som prædikestolen, der er signeret CL. Tavlen har en arkitektonisk opbygning med fire prominente søjler, et kvadratisk storfelt, smalle sidefelter og en dekorativ top. Tavlen er smykket med værkstedets sædvanlige, tørre beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. På toppen står der flade statuetter af Moses og David, som er arbejder efter Bertel Thorvaldsen. I midten er der et maleri af bebudelsen, som er signeret Chr. Dalsgaard 1861.

Prædikestolen er også fra højrenæssancen. Den er samtidig med og af samme mester som altertavlen. Stolen svarer nøje til prædikestolen i Gurreby og består af fire fag med arkader. Her var der tidligere malerier af apostlene, som blev erstattet i 1863 af udskårne evangeliststatuetter, hvoraf nogle er efter Thorvaldsens.

Degnestolen i korbuen er i renæssancestil. Den er muligvis fra år 1567 og er udsmykket med romber af profillister og pilastre, dvs. halvsøjler.

Kirkens bænke er fra 1845 og har spidsbuede gavle og er malet i en lys blågrå farve. Enkelte bænke har rygpaneler med dele af kirkebænke fra 1567 i renæssancen.

I kirken hænger der tre kirkeskibe. I tårnrummet hænger det ældste, som er fra 1811. Det er ”Enigheden”, som er en tremastet orlogsfregat med et kanondæk og en kvinde som galionsfigur. Midt i skibet hænger ”Ebenetzer”, som er en tremastet orlogsfregat med tre kanondæk, fire kanoner agter og en lille ørn som galionsfigur. Det er fra 1866. Vestligt i skibet hænger briggen ”Fam. Iversen” fra 1900.

På skibets nordvæg mod tårnet hænger der et større epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1613. Det smykkes af beslagværk, frugtbundter, bladslyng og hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. I midten er der et næsten kvadratisk maleri på træ, som er stærkt opmalet. Det afbilder præsten og hans familie med tre døde svøbelsesbørn, som alle knæler ved foden af Kristi kors, mens Jerusalem ses i baggrunden under truende skyer.

På skibets nordmur mod koret hænger et mindesmærke fra 1725. Det er en lille tavle i en udskåret ramme med blade, blomster, agern og bær. Den er malet sort og har forgyldt skrift.

Op ad korets nordvæg er en gravsten fra 1605. Den er over Caren Jensdaater, som døde i 1605, da hun var 19 år gammel. Stenen er en såkaldt figursten af rød kalksten, hvor den afdøde er vist i relief.

Op ad korets sydvæg er der en gravsten fra 1613 over Jens Christophersen Bruen. Det er en figursten af rød kalksten. Over en tavle med gravskriften knæler den afdøde præst flankeret af to kvinder. Foran ligger der to svøbelsesbørn.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fejø Kirke på sogn.dk