Gurreby Kirke

Kirkegården, der vist ikke er udvidet siden middelalderen, er på alle sider omgivet af en munkestensmur. Hovedindgangen med køreport er i sydøst gennem en muret portal.

Kirken består af et romansk kor og skib og et gotisk våbenhus, som er opført i munkesten. Over skibets vestlige ende er der en tagrytter, dvs. et lille tårn, af bindingsværk fra 1797. Kirken er hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke har i skibet oprindeligt haft to indgange i form af en portal mod syd og en mod nord. Af dem er portalen mod syd stadig i brug, mens den nordlige er blændet. Portalen mod syd står i et kraftigt fremspring, og derover har den en smukt muret halvsøjle i en blændingsarkade, dvs. murniche, af to rundbuer med siksakmuret bund. Nordportalen, som er muret til i den gotiske periode, står i et lille fremspring, der øverst har en stejl trekantgavl med et blændingskors.

I skibet er der rester af et romansk vindue på sydsiden. På nordsiden er det østlige vindue muret til, mens det vestlige romanske vindue stadig er synligt, men det er indvendig dækket af en gotisk hvælvingspille. I korets østlige gavl er der et højtsiddende, rundbuet vindue. Kirkens nuværende spidsbuede støbejernsvinduer er angiveligt fra anden halvdel af 1800-tallet.

Korets taggavl er smykket med flere vandrette savskifter, hvor stenene har hjørnet udad, og et enkelt savskifte langs taglinjen. Langmurene er glatte. På skibet er murene kronet af flere friser, men den rundbuede frise ses kun på sydsiden. Skibets østlige taggavl dekoreres af et savskifte langs taglinjen og to stumper af tandsnit, hvor muringen ligner tænder. Skibets vestlige taggavlen har et tandsnit, men ellers er gavlen glat. Den er afbrudt i halv højde og afdækket med en række tagsten op mod tagrytteren.

Våbenhuset er opført i den gotiske periode. Det har på gavlen dekorationer med høje blændinger og savskifte, og på toppen er en lille tinde. På våbenhusets vestlige side er der i 1943 bygget et smalt udhus.

Tagrytteren fra 1797 er af opstolpet bindingsværk, hvor træværket er malet op med sort. Den næsten terningformede bygningsdel har lydhuller til tre sider og pyramidetag dækket med spån.

I det indre er kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, ottedelte hvælv fra gotisk tid i koret og skibet. Mod øst brydes triumfmuren af korbuen, som er udvidet til en bred, spidsbuet form i nyere tid. På triumfmurens sydside er der en rundbuet niche, som har haft et sidealter. Der skulle være en tilsvarende på nordsiden bag prædikestolen. Våbenhusets loft er dækket af et samtidigt krydshvælv.

I alle kirkens hvælv er der under hvidtekalken fundet rester af kalkmalerier fra to perioder. De er henholdsvis en større udsmykning fra midten af 1400-tallet og indskrifter fra starten af 1700-tallet.

De fremdragne malerier blev atter overkalket i 1910.

Af det middelalderlige inventar er først og fremmest bevaret den romanske døbefont af flammet granit.

Som alterprydelse tjener det krucifiks, som tidligere har hængt over korbuen. Det er et unggotisk arbejde fra slutningen af 1200-tallet. Figuren hænger på et samtidigt korstræ.

Desuden er der et skab fra den gotiske periode, som er indmuret i kirkens nordmur. Det er af eg med oprindeligt, fliget låseblik og nøgle.

Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og signeret CLS. Den er af en type fra renæssancen, som også ses i Maribo prædikestol fra 1606, men den er nærmest beslægtet med Søllested Kirkes prædikestol fra 1605. Den består af tre fag smykkede med beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. I arkaderne er der glatte felter, og på hjørnerne er der par af søjler med prydbælter.

Kirkens bænke har fornyede gavle, men rygpanelerne er fra forskellig tid. De fleste er rimeligvis fra den tidlige renæssance. Længst mod øst er der to herskabsstole. Den på nordsiden stammer ifølge sin stil fra Jørgen Ringnis' (død 1652) værksted. Den på sydsiden er fra slutningen af 1600-tallet.

I skibets vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Pulpituret er opsat efter 1850.

I skibets nordvæg sidder en gravsten fra årene omkring 1625-1650. Den er formentlig over et præsteægtepar, da stenen oprindelig lå foran alteret. Den har bevaret en dobbelt kartouche med maske og et relief med Jesu monogram. Stenen blev i 1697 overtaget af en Chrestofher Wulf.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk