Horslunde Kirke

Siden middelalderen er kirkegården angiveligt udvidet til alle sider. Mod øst og syd er den omgivet af en mur af kampesten, mens der til de andre sider er en mur af kløvede kampesten. Murene har kørelåger i nord og syd.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i munkesten. Dertil er bygget et gotisk tårn og et til ukendelighed ændret, men antagelig gotisk, våbenhus, der i 1755 har fået bygget en korsarmsfløj på sin østside og har fået fælles tag med denne.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Apsis er et meget fint stykke murstensarkitektur. Den har tre rundbuede, tilmurede vinduer. Det midterste vindue er dog ødelagt ved indsættelsen af en senere præstedør. Øverst på muren løber der en rundbuet frise under et savskifte, hvor teglstenene er lagt med hjørnet udad. Ind mod koret har apsissen svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener.

Korets langmure har under hovedgesimsen rundbuede friser. På gavltrekanten kan man se, at apsis tidligere har haft et stejlere tag. Derover er der friser med et plumpt tandsnit, muring som tænder, under et skævt savskifte. Toppen er zigzag-muret, men med glatte kamme. I korets sydmur sidder den oprindelige præstedør tilmuret og delvis ødelagt af et senere tilkommet vindue. Øst for det nuværende vindue kan man se resterne af korets romanske, sydvendte vindue.

Skibet har lisener ved hjørnerne, og øverst på dets taggavl findes en lille frise. Ellers er gavlen glat. Skibets sydvendte dørniche er noget forhugget og tilvis tilmuret, men er stadig i brug. Den nordlige er tilmuret og ødelagt af et senere vindue. De romanske vinduer i skibet er for de flestes vedkommende helt forsvundet.

Tårnet er i sengotisk tid bygget af munkesten, og det har gotiske, spidsbuede vindueshuller. Dets taggavle har gotiske dekorationer af højblændinger, dvs. høje murnicher, mens kammene med tinder på toppen er fornyet. Tårnrummet blev i 1755 indrettet til gravkapel for Reventlow på Christianssæde.

Våbenhuset er i gotisk tid bygget af munkesten foran skibets syddør. Det er senere forhøjet og sammenbygget med det senere sydkapel.

Sydkapellet, der er bygget sammen med våbenhuset, er opført i år 1755 af Greve C.D. Reventlow. Rummet har fladt, pudset loft uden gesims og åbner sig mod skibet med en stor, rund bue. Hele den dobbelte tilbygning har i ret ny tid fået en stor, fælles gavl med gotiserende udsmykning.

Kirken har nu store, rundbuede vinduer med små sprosser fra den sene empire-periode omkring år 1845.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af senere ombygninger, så den eneste af de romanske enkeltheder, man kan se, er apsissens halvkuppelhvælv. Korets og tårnrummets krydshvælv er oprindelige fra deres opførelse i den gotiske periode. Mod tårnet er en stor, rund tårnbue. Korbuen er senere udvidet, og skibet har fået et fladt, pudset loft.

Før 1910 kom der ved kirkens hvidtning kalkmalerier til syne omtrent midt på nordvæggen. De blev imidlertid kalket over, før en undersøgelse kunne finde sted. Senere er væggene blevet pudsede.

Af det middelalderlige inventar er den unggotiske døbefont bevaret. Den er fra anden halvdel af 1200-tallet. Fonten er et gotlandsk eksportarbejde udført i kalksten, og den er af den såkaldte spidsbladet bægerbladtype. Den er smykket med usædvanligt brede, spidsbuede arkader.

Altertavlen er fra 1594 i renæssancen. Tavlen har to par af glatte, joniske søjler og storvinger med beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag, med ørnehoved foroven og kløer forneden. I midten er der anbragt et krucifiks i landligt arbejde, som antageligt er fra 1700-tallet. I toppen findes et kronet våben for Reventlow og Bothmar, som blev opsat i 1755. Malerierne i midten er grænsende til naivistiske afbildninger af Jesu dåb i Jordanfloden og den sidste nadver.

Prædikestolen er også fra 1594. Den stammer fra samme værksted som prædikestolene i Stokkemarke og Købelev Kirker. Den har fire store felter med evangelistfigurer i nicher, og den har på hjørnerne kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Lysekronen i koret er fra den sene renæssance omkring år 1635. Den har en stor hængekugle, profileret knop og øverst en stor ørn. Otte nedhængende lysearme er adskilt af prydbøjler, hvoraf de to bærer en skægget mandsling, mens resten har vaser.

Kirkens bænke er helt enkle med vigende trekantgavle. De er formentlig fra 1854.

Indmuret i våbenhusets nordlige væg er en gravsten fra 1631. Den har en skrifttavle, der flankeres af vingede kvindefigurer i profil med kroppen endende i spiraler. Over tavlen er der et kvadratisk relief af opstandelsen, og på siderne ses englebørn. Foroven krones det af et kranium. I hjørnerne er der cirkler med evangelisterne, som sidder ved skrivepulte.

Indmuret i våbenhusets østlige væg er en gravsten fra 1640. På den øverste halvdel af stenen er et relief af opstandelsen i en oval ramme flankeret af dyderne. Her er Troen med kors og Håbet med anker, og på nederste halvdel er et stort, ovalt felt med gravskriften. I hjørnerne er der cirkler med evangelisterne og deres attributter, dvs. særlige kendetegn.

Begravelseskapellet for slægten Reventlow blev i 1755 indrettet i tårnrummet. Mod kirken er kapellet lukket med en fløjdør af gitterværk skåret i træ. Hver fløj består af otte spydstager. I begravelsen står der kister og en sarkofag fra perioden 1744-1792. I kapellet stod der tidligere tre barnekister, som i 1822 bragtes ud på kirkegården i familiegraven.

Gravstedet tilhørende slægten Reventlow ligger nordøst for kirken. Det består af en lav, overgroet gravhøj, hvor der er gravmonumenter fra perioden 1820-1844. Her er blandt andet et monument for Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformerne og reformer af skole og skovdrift.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk