Reventlow var en af mændene bag statskuppet i 1784, og han overtog stillingen som leder af Rentekammeret, som skaffede en central placering i den indenrigsøkonomiske politik. Han var hovedmanden bag de reformer, der indledtes i 1784 på krongodset i Nordsjælland. I 1786 fik han nedsat Den Store Landbokommission, hvor han selv havde en aktiv rolle, og hvis forslag resulterede i en række epokegørende reformlove 1787-1788. Modvilje i godsejerkredse resulterede i den såkaldte proprietærfejde i 1790, der bremsede en planlagt hoverilovgivning og tilsagde en mere kompromissøgende linje omkring hoveri- og tiendeafløsning, fortsat fremme af overgang til selveje og udskiftningen af bondejord. 1790'erne prægedes af en række centrale reformlove og -forordninger, som i høj grad udformedes af Reventlow selv: Om skadeligt Vands Afledning (1790), Sandflugtsbekæmpelse (1792), Vejvæsenet (1793), Hegn og Fred (1794). Han øvede indflydelse på Amtsreformen af 1794 og på besættelsen af amtmandsstillingerne, medvirkede ved Toldloven af 1797 og forfattede Fredskovsforordningen af 1805, hvis principper fortsat grundlæggende er gældende.
I 1797 udnævntes Reventlow, der var blevet forbigået i 1789, til gehejmestatsminister. Han viste sig dog mindre egnet på denne post, når det fx drejede sig om de store udenrigspolitiske udfordringer, han blev stillet over for. Efter år 1800 svækkedes hans politiske position, bl.a. pga. et modsætningsforhold til kronprins Frederik (6.), og i 1813 blev han reelt tvunget til at trække sig tilbage som chef for Rentekammeret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.