Købelev Kirke

Kirkegården er efter middelalderen udvidet til alle sider. Den er omgivet af en mur af kampesten, kløvede kampesten og nyere teglsten, som mod præstegården vest for kirken har middelalderlige dele. Hovedindgangen med køreport er mod syd.

Kirken består af et romansk kor og skib og et tårn fra den sene, gotiske periode mod middelalderens slutning. Hele kirken er bygget af røde munkesten, som står blanke med synlige teglsten og røde tegltage.

Den romanske kirke har på hjørnerne svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Skibets langmure krones af en gesims i flere led. Korets nordlige og sydlige mure har savfriser, hvor teglstenene har hjørnet udad, og en rudefrise under. Friserne fortsætter på gavlen, som har bevaret sin rige, senromanske udsmykning. Under friserne har gavlen tre lige store, tilmurede, romanske vinduer med søjlestave af formsten under. Ovenover er taggavlen muret med stående siksak-mønster, mens gavlens kam er fornyet. Skibets østlige gavl har i toppen et savskifte og siksak-murværk, mens gavlkammene er fornyet.

Korets sydside har en præstedør i en rundbuet dørniche, som nu er muret om, men den er antagelig muret efter en gammel form. I skibet har der været en dør mod syd og en mod nord, og hvor den sydlige i dag kan ses som et tilmuret felt, er den nordlige helt forsvundet. Placeringen af kirkens romanske vinduer kan ses af såkaldte søjlestave på langmurene.

Tårnet er bygget i sengotisk tid. Det er meget stort og kraftigt, og det er af samme bredde som skibet. Ved hjørnerne står støttepiller fra byggetiden; den sydøstlige støttepille er indrettet som trappehus. I sydsiden sidder der et stort, spidsbuet vindue, og i vestsiden en nyere dør. Højt oppe på nordsiden er der indmuret et ligearmet kors muret af fire kridtsten. Et lignende kors sidder på trappehuset. Tårnets gesims og saddeltag er udført i 1883, hvor tårnet før havde pyramidetag.

I 1883 blev kirken restaureret, og ved denne lejlighed blev de kalkede mure afrenset, de nye vinduer indsat og tårnets top ændret.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, hvælvede loft. Det blev i gotisk tid opmuret, så der i koret kom en otteribbet hvælving og i skibet tre store stjernehvælv. Tårnrummet har et stort, højtsiddende stjernehvælv, og det åbner sig mod skibet med en bred, spidsbuet tårnbue. I triumfvæggen mod koret er der en rundbuet korbue.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Den er et gotlandsk eksportarbejde af den såkaldte keglestubtype. Den har under kummen fire fremspringende relieffer af et mandshoved med pandehår, et andet med hætte bundet under hagen, en vædder og en liggende løve.

Prædikestolen fra 1593 er et værk fra renæssancen. Den er fra samme værksted som Stokkemarke Kirkes prædikestol. Stolen har fem fag med kunstfærdigt udformede nicher, hvori figurer af evangelisterne er placeret. På hjørnerne står kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, hvoraf den ene har holdt et sværd (retfærdigheden), den anden lægger hænderne sammen i bøn (muligvis symbol på håbet), og den tredje holder en kalk (troen).

Altertavlen er fra 1841. Den har et maleri i olie på lærred af C.W. Eckersberg, der forestiller nadveren. Rammen er fra samme tid, og den har en frise med palmetter, spir på hjørnerne og en trekantgavl med kors øverst.

Kirkens bænke er fra 1841. De har genanvendte ældre gavle.

I kirken er der bevaret to epitafier, dvs. mindesmærker. Det ene er fra 1657. Det er over sognepræst Poul Poulsen Danchel og hustru Kirsten Sachariasdatter (død 1662). Mindesmærket har en ramme med en bølgeliste, hvori der er en oval af bruskværk, som kendetegner barokken med sine forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I midten er der et maleri af præsten med hustru og 12 børn, hvoraf de tre svøbelsesbørn er døde som spæde.

Det andet epitafium er fra 1794. Det er en hvid marmortavle over fru Anna Ingeborg Paasche, som var gift med Joachim Barner Paasche. Han var majestætens kancelliråd og ejer af Frederiksdal på Lolland. Hun døde den 12. april 1794 fra mand og to børn, men blev begravet med en søn. Mindesmærket hænger i tårnrummet.

Desuden er der i tårnrummet og udenfor tårnets vestlige dør adskillige gravsten fra 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• dyd

• Danmarks Kirker
• Købelev-Vindeby Sogn på Sogn.dk