Faktaboks

C.W. Eckersberg

Christoffer Wilhelm Eckersberg

Født
2. januar 1783, Blåkrog, Nordslesvig, Tyskland
Død
22. juli 1853, København

C.W. Eckersberg. Selvportræt, 1811. Nogle kunsthistorikere anser billedet for at være udført i Paris i 1811. Dog angiver en ikke egenhændig påskrift bag på billedet, at det er malet i 1803. I så fald stammer det fra hans tidlige akademitid. Eckersberg har udrustet sig i nyt, pænt tøj og ser på verden med forventning og energi i udtrykket. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Moses lader Det Røde Hav vende tilbage og Faraos hær oversvømmes, 1815, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Familien Nathanson, 1818, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815. Billedet er klassisk med sine tre strenge buer parallelt med billedplanet. Eckersberg har her fundet et slående storslået motiv som ingen af talløse andre Rom-skildrere havde set, og værket er et af de absolutte højdepunkter i hans værk. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Radering af C.W. Eckersberg. Et gadehjørne, 1838-1840, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

Frederik 6. På C.W. Eckersbergs maleri fra 1825 står kongen i fuld uniform i audiensgemakket, sådan som tusinder af hans undersåtter mødte ham. Kortfattet og brysk i tonen, men i realiteten velvillig og rede til at hjælpe og belønne personificerede Frederik 6. den patriarkalske enevælde. Maleriet findes på Frederiksborgmuseet.

.

C.W. Eckersberg. Kunstnerens datter Emilie, 1827, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Det russiske linjeskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingørs red, 1828, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Ildebrand om natten, 1807, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Parti af Øresund nord for Kronborg, 1847, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. To hyrder, 1813, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Djævlekløften i Liselunds have på Møn, 1809, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Udsigt over Tiberen fra Trastevere mod Engelsborg, ca. 1815, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. I franciskanerklosteret Santa Maria in Aracoeli i Rom, 1814-1816, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Udsigt fra Kronborg Vold over flagbatteriet og Sundet til den svenske kyst, 1829, Statens Museum For Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Et parti af det indre af Colosseum, 1816, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru, 1817, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg. Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna, 1820, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

C.W. Eckersberg var en dansk maler.

C.W. Eckersberg voksede op på halvøen Sundeved ved Als Sund i Sønderjylland. Han kom i malerlære hos Jes Jessen (1743-1807) i Aabenraa, blev svend i 1803 og kom samme år til København. Her blev han elev på Kunstakademiet og fik bl.a. Nicolai Abildgaard som lærer.

I akademitiden tegnede C.W. Eckersberg også forlæg til grafiske blade for kobberstikkeren G.L. Lahde, og deres samarbejde nåede et højdepunkt i 1807 under Københavns bombardement, hvor Eckersberg udførte tegninger og malerier af de dramatiske begivenheder.

Et ophold på Møn i 1809 resulterede i selvstændigt opfattede landskabsmalerier, således En udflyttergård (1810, Kunsthalle, Kiel), hvor han i klassicismens ånd søgte at uddrage det almene af summen af sine synsindtryk.

Efter at have modtaget Akademiets store guldmedalje i 1809 påbegyndte Eckersberg 1810 sin store studierejse til Paris og Rom. Formålet var at uddanne sig som historiemaler, at lære at skabe prægnante menneskefigurer, der i deres holdning og udtryk tolker billedets religiøse eller historiske budskab.

I Paris blev Eckersberg elev af tidens mest berømte maler, J.-L. David, der rådede til at arbejde efter naturen for at overvinde rutinen og den tillærte viden. Her lærte Eckersberg at forbinde skulpturelt opfattede menneskefigurer med en klar farveholdning, hvor vægten lå på lokalfarven; et eksempel herpå er Moses lader Det Røde Hav træde tilbage, udført i Rom 1813-1816 (Statens Museum for Kunst).

I tegninger og mindre malerier fra Paris og byens omegn dyrkede han naturstudiet, mens større malerier udførtes i atelieret, fx Udgangen af Bois de Bologne til Longchamp (1812, Davids Samling).

Da Eckersberg i 1813 kom til Rom, udvikledes hans interesse for naturen og for harmonien i bygningernes former, som han skildrede i en lang række prospekter fra bl.a. Forum Romanum, Villa Borghese, Colosseum og Capitol. Disse romerske studier, hvoraf nogle er udført i fri luft, tog han senere med sig til Danmark, hvor de ophængt i hans bolig på Charlottenborg fik stor betydning for akademieleverne. I Rom boede Eckersberg i Via Sistina, hvor Bertel Thorvaldsen også havde sit hjem.

Påvirket af sine oplevelser af Rafaels og Nicolas Poussins kunst forenklede han øjeblikkets brogede synsindtryk og koncentrerede sig om de harmoniske størrelsesforhold og de perspektiviske virkninger. Senere anvendtes skitserne som forlæg til mere salgbare folkelivsscener med optrin af den pittoreske romerske almues verden.

Blandt hovedværker fra romertiden er Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk (1815, Statens Museum for Kunst; maleriet er optaget i Kulturkanon). For Eckersberg var det væsentligste værk portrættet af Thorvaldsen (1814). Han sendte, uopfordret, maleriet som en gave til Kunstakademiet i København, hvor det endnu findes (en replik fra 1838 er på Glyptoteket). Gennem sin heroisering af den bildende kunstner var maleriet tænkt som en demonstration af de erfaringer, Eckersberg havde gjort i Paris og blandt de tyske kunstnere i Rom.

Efter hjemkomsten fra Rom i 1816 gav Akademiet ham til opgave at udføre Balders død som medlemsstykke, og samme år fik han bestilling på billeder med scener fra danske kongers historie til Christiansborg Slot, der var under opførelse.

Historiemaleriet, som Eckersberg også fik lejlighed til at dyrke i en lang række altertavler, fx Nadveren i Frederiksberg Kirke (1839-1840), blev aldrig hans førende virkeområde. Bestillerne stillede store krav til både indhold og komposition, og malerens menneskeskildring får ikke psykologisk gennemslagskraft, når han lader personer agere i historiske scener som fx En hentydning til Stavnsbåndets løsning (1837-1839, Christiansborg). Derimod fascinerer hans skildring af samtidens borgerskab og aristokrati ved sin ubestikkelighed.

Med de franske kundskaber i frisk erindring udførte Eckersberg i årene efter hjemkomsten portrætter af bl.a. Kammerherreinde Sophie Hedvig Løvenskjold og datteren Bertha (1817) og det Rafaelinspirerede Emilie Henriette Massmann fra 1820 (begge på Statens Museum for Kunst). Kong Frederik 6. afbildede han, med inspiration fra J.-L. Davids Napoleonfremstilling, som den pligttro soldat i sit arbejdsværelse, arbejdende for fædrelandets vel (1825, Altonaer Museum, Hamburg; eksisterer i mange versioner og kopier).

Blandt de borgerlige portrætter er det figurrigeste og mest rytmisk grupperede billedet af grosserer Mendel Levin Nathanson og hans familie, Det Nathansonske familiebillede (1818, Statens Museum for Kunst), med en blid bevægelse af de legende børn som en reminiscens af linjespillet i Thorvaldsens skulpturer. Fængslende er også den nærgående skildring af ægteparret Schmidt (1818, Den Hirschsprungske Samling).

Som professor ved Kunstakademiet fra 1818 (og direktør 1827-1829) fik Eckersberg, "den danske malerkunsts fader", betydning for de fleste af de unge malere, der uddannedes i København i 1820'erne og 1830'erne, bl.a. Christen Købke og Constantin Hansen.

Hans opmuntring til naturstudier bragte landskabsmaleriet på nye veje, og arkitekturmaleriet med øvelsen i perspektivtegning gav et fundament for den nøjagtige virkelighedsgengivelse; hans dybe interesse for proportioner og perspektiv resulterede i udgivelsen af Linearperspektiven, anvendt på Malerkunsten (1841), illustreret med egne raderinger. Også modelstudiet fornyede han ved indførelse af nøgen kvindelig model på Akademiet; selv malede han bl.a. En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl (ca. 1837, Den Hirschsprungske Samling).

Samtidens interesse for de empiriske videnskaber deltes af Eckersberg, der fulgte H.C. Ørsteds opdagelser med interesse. Selv gjorde Eckersberg dagligt meteorologiske notater, som skal ses i forbindelse med det marinemaleri, han indførte som en ny genre i dansk kunst. Han malede en lang række billeder af skibe på søen, hvor vejrlig og lys er ligeså omhyggeligt og detaljeret skildret som skibene med master og takkelage, fx Det russiske linieskib Asow og en fregat til ankers på Helsingørs red (1828, Statens Museum for Kunst). Eckersberg udførte små modeller af forskellige fartøjer, som han skar ud i træ og syede sejlene til. Hans sidste, ufuldendte, maleri er En korvet på stablen (1851, Statens Museum for Kunst).

En kilde til Eckersbergs liv og kunst er hans breve fra udlandsrejsen og den dagbog, han førte siden 1810, med kortfattede notater og regnskabsoplysninger (Det Kongelige Bibliotek).

Eckersberg var gift tre gange, første gang med Christine Rebekka Hyssing (f. 1783), anden og tredje gang med maleren Jens Juels døtre Julie Juel (1791-1827) og Susanne Juel (1793-1840). Blandt de mange børn var sønnen Erling Eckersberg, der blev kobberstikker.

I 1853 døde C.W. Eckersberg af kolera under epidemien i København.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig