Galleria Borghese i Rom. Foto fra 2021.
.
Licens: CC BY 4.0
Berninis skulptur af Apollon og Dafne (1622–1625).
.
Licens: CC BY 4.0

Galleria Borghese er et museum i Rom, som huser kunst fra antikken, renæssancen og barokken. Det ligger i byens ældste parkanlæg, Borghese-haven.

Museet grundstamme er Borghese-familiens kunstsamling, som blev påbegyndt af kardinal Scipione Borghese (1576-1633), der også var ansvarlig for opførelsen af selve paladset mellem 1613 og 1616.

Hovedværkerne er skulpturer af Bernini, som tæller bl.a. Proserpinas rov og Apollon og Dafne, og adskillige malerier af Caravaggio, Rafael, Correggio og Tizian.

I 1902 overgik samlingen, paladset og det omkringliggende parkområde til den italienske stat.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig