I 1806 blev Ørsted udnævnt til ekstraordinær professor i fysik ved Københavns Universitet med pligt til at undervise i kemi og fysik, og fra 1817 blev han ordinær professor. I 1808 blev han medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og i 1815 dets sekretær. Som sekretær til sin død udførte han et omfattende organisatorisk arbejde for selskabet og holdt samtidig dets medlemmer underrettet om fremskridt inden for naturvidenskaberne.
Gennem hele sit liv lagde Ørsted stor vægt på formidlingen af videnskabelige resultater, og han nærede en stor interesse både for det kunstneriske og videnskabelige fagsprog og for dagligsproget. Han har bidraget betydeligt og originalt til det danske sprogs udvikling og har skabt over 2000 ord, hvoraf mange stadig kendes, fx billedkunst, hvalfisk, ilt, brint og varmefylde. Hans interesse for naturvidenskabelig undervisning kom til udtryk i nogle meget brugte lærebøger og ikke mindst gennem hans afgørende rolle ved oprettelsen i 1829 af Den Polytekniske Læreanstalt, hvis direktør han var fra oprettelsen til sin død. Også Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som han fik stiftet i 1824 efter inspiration fra et besøg i England året før, er udslag af hans bestræbelser for at formidle naturvidenskab til den danske offentlighed.
Ørsted var ikke blind for naturvidenskabens praktiske nytte, som han bl.a. understregede i sin tale ved indvielsen af Læreanstalten. Dens største berettigelse for ham lå dog i, at den førte til erkendelse af den "alt giennemtrængende Fornuft" i naturen, hvorved den nærmede mennesket til den guddommelige fornuft. Dette gjorde Ørsted til tema i sin tale med titlen "Videnskabsdyrkningen, betragtet som Religionsudøvelse", som han holdt ved Universitetsfesten i 1815. Kort forinden havde han haft en skarp meningsudveksling herom med N.F.S. Grundtvig, hvis kristendomssyn, baseret på synd og nåde, ikke tillagde videnskaben nogen kristelig værdi, men snarere det modsatte. Også i samlingen "Aanden i Naturen" (1850-51) er dette et fremherskende tema: Videnskab, kunst og moral giver indsigt i det sande, det skønne og det gode og fører derved, hver på sin måde, til erkendelse af Gud. Aanden i Naturen udkom som de to første bind af hans Samlede og efterladte Skrifter, 1-9 (1850-52); i 1870 udkom et fyldigt udvalg af Breve fra og til H.C. Ørsted.
Ørsted var en livlig deltager i guldalderens kulturliv og litteraturdebat. Hans ungdoms glæde ved poesi blev styrket gennem venskabet med Adam Oehlenschläger, og i perioden 1829-38 var han en flittig litteraturanmelder ved Maanedsskrift for Litteratur. Privat skal han allerede før udgivelsen af H.C. Andersens første samling, Eventyr, fortalte for Børn (1835), have profeteret, at når Andersens nye roman Improvisatoren gør ham berømt, så vil eventyrene gøre ham udødelig. Blandt Ørsteds egne poetiske forsøg er det mest kendte det store naturepos Luftskibet, der udkom i 1836 som en cyklus af digte i forskellige versformer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.