antiflogistisk teori

Antiflogistisk teori, den form for kemisk teori, der i slutningen af 1700-t. afløste den flogistiske kemi.

I 1775 tilbageviste den franske kemiker Lavoisier flogistonteorien og forklarede forbrændinger som kemiske omsætninger med den komponent i atmosfærisk luft, han kaldte oxygen.

Forkastelsen af flogistonteorien betragtes ofte som den moderne kemis begyndelse, og Lavoisiers antiflogistiske teori har dermed opnået en særstilling i kemiens historie. En generel accept af teorien ses dog først omkring 1800.

Det tidligste klart antiflogistiske værk, der blev udgivet i Danmark, var A.W. Hauchs Begyndelsesgrunde til Naturlæren I-II (1794).

Se også flogiston.