Davids Samling, C.L. Davids Samling, museum i København, stiftet 1945 af juristen og kunstsamleren Christian Ludvig David, der skænkede sin samling, sit hus i Kronprinsessegade og størstedelen af sin formue til den selvejende institution C.L. Davids Fond og Samling.

Museet, der åbnede i 1948 og stadig udbygges, rummer Nordens største samling af islamisk kunst og kunsthåndværk fra ca. 700-t. til 1800-t.; men også europæisk kunst og kunsthåndværk fra 1600- og 1700-t. er rigt repræsenteret, ligesom samlingen rummer malerier af bl.a. Jens Juel, C.W. Eckersberg og Christen Købke.

Davids Samlings hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig