Jens Juel var en dansk statsmand. Jens Juel, der var bror til admiral Niels Juel og søstersøn til rigsskatmester Hannibal Sehested, var i flere perioder gesandt i Stockholm. 1673-75 arbejdede han sammen med Peder Schumacher Griffenfeld for en alliance med Frankrig, men planen strandede på den øvrige statsledelses modstand.
I 1679 var Jens Juel fredsforhandler i Lund, under Den Pfalziske Arvefølgekrig (1688-97) medvirkede han til et dansk-svensk væbnet neutralitetsforbund, og i årene op til krigsudbruddet i 1700 var han på ny diplomat i Stockholm. Desuden arbejdede han aktivt for en merkantilistisk erhvervspolitik, der skulle styrke staten indadtil som forudsætning for ydre militær styrke. Også i hærens og flådens ledelser samt fra 1680 i Gehejmekonseilet fik han sæde. Alligevel kom han aldrig til at tilhøre statsledelsens inderkreds, formentlig fordi han var af gammel dansk adel, og uagtet at han i 1660 havde støttet enevældens indførelse og i 1672 var blevet baron til Juellinge.
Sammen med Griffenfeld regnes Jens Juel blandt den tidlige enevældes store statsmænd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.