Stokkemarke Kirke

Kirkegården er stor, og efter middelalderen er den antagelig udvidet mod nord og øst. Overfor kirken, på den anden side af Tjennemarkevej, er en afdeling af kirkegården. Kirkegården omkranses af mure fra forskellige tider i forskellige typer sten og tegl. Der er indgange med kørelåger på begge sider af kirken.

Kirken består af et senromansk kor og skib, som er opført af korte, tykke munkesten. Den har senere fået en gotisk apsis, et sakristi på korets nordside, våbenhus på skibets sydside, tårn i vest og et nyere våbenhus i vest, som alle er i røde munkesten.

Kirken står i blank mur med synlige teglsten med undtagelse af sydsidens våbenhus, som er rødkalket. Skibet, koret, sakristiet og det sydlige våbenhus har røde, tegltage. Tårnet er tækket med bly, mens apsissen og det vestre våbenhus er tækket med skifer.

De ældste bevarede bygningsdele er korets og skibets murværk. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og i koret har der været en præstedør mod nord. Skibets sydlige dør er bevaret, korets norddør er omdannet og giver i dag adgang til sakristiet, mens skibets norddør er muret til. Korets østlige gavl har tidligere haft en højere rejsning. Både korets og skibets langmure har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener.

Apsis kan ikke være meget yngre end koret. Den har en tresidet form med hjørnepilastre, dvs. søjleformede murfremspring. I det midterste fag sidder to spidsbuede vinduer. I sidefagene er de lignende vinduer tilmurede.

Sakristiet har i nord og øst haft spidsbuede vinduer. Det østlige er senere omdannet til dør. Den glatte gavl har en cirkelblænding i toppen, dvs. en rund murniche.

Våbenhuset på sydsiden har en omdannet, spidsbuet dør og en spidsbuet blænding på hver side. Gavltrekanten har en cirkelglug. Rummet anvendes nu som ligkapel.

Tårnet er usædvanligt svært og stort. Det er bygget i omtrent samme bredde som skibet. Det krones af et krydstag med fire høje, gotiske gavle med trappeformede kamtakker, højblændinger og cirkelblændinger. Det har på nordsiden et samtidigt trappehus og på hjørnerne samtidige støttepiller.

Vest for tårnet er der i nyere tid opført et våbenhus i nyromansk stil.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets flade bræddeloft og korets gotiske, seksdelte hvælv. Apsissen og sakristiet har krydshvælv og tårnrummet et stjernehvælv, der alle er samtidige med de respektive tilbygningers opførelser. Gotiske, spidse buer skaber sammenhæng mellem tårnrummet og skibet, skibet og koret, koret og apsissen.

Tagets konstruktion er udskiftet, med undtagelse af tagværket i sakristiet.

I apsissens østvendte vinduer er der i 1937 indsat glasmalerier af Johan Thomas Skovgaard.

I kirken er inventaret for størstedelens vedkommende udskiftet. Af middelalderligt inventar er således kun alterprydelsen bevaret. Den er et sengotisk krucifiks fra slutningen af 1400-tallet, som tidligere har hængt over korbuen. Krucifikset står på en moderne predella, dvs. fodstykket til altertavlen.

Prædikestolen fra renæssancen er udført af samme mester som Købelev Kirkes prædikestol fra 1593 og Horslunde Kirkes. I prædikestolens fire store felter er der nicher med statuetter af evangelisterne. På hjørnerne står hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. De to yderste mangler deres attributter, mens de midterste forestiller Troen og Retfærdigheden. Bemalingens stærke farver stammer fra 1937.

På skibets nordvæg hænger et maleri fra en tidligere barok altertavle i kirken. Det er angiveligt fra slutningen af 1600-tallet, og det afbilder nadveren.

Døbefonten fra 1840 er udført i nygotisk stil af malet kunstsandsten.

Kirkens bænke er nyere og malet grønne.

Alterklædet er lavet af John Becker i 1971.

På skibets sydvæg hænger et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1680. Det er over sognepræst Hans Pedersen Halsen med hustru Barbara Olufsdatter og syv børn. Ægteparret står i midten halvt vendt mod hinanden, og børnene er ordnet i en halvkreds, de forreste knælende foran forældrene. Den mindste pige angives som død ved en krans om håret.

I sakristiet er der en gravsten fra 1610. Den er over sognepræst Mads Brun og hans hustru Maren. Øverst på stenen vises Kristus med verdenskuglen afbildet.

Indmuret i våbenhuset er der en gravsten fra 1626. Det er en figursten over Hans Frederiksen Mule og hustru Margreta, hvor der i det forsænkede midterfelt er afbildet de afdøde i strengt frontalt relief.

I våbenhuset er der desuden en gravsten fra 1640 og en fra 1664.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk