Grundlagt i 1973 er Idealcombi A/S blevet en af de allerstørste danske vinduesproducenter. Ti år efter at brødrene Bent og Henning Søgaard startede i forældrenes lade, var virksomheden vokset til 20 ansatte. Siden gik det stærkt. I 1983 flyttede virksomheden til en nybygget fabrik i Hurup.

Gennem årene har virksomheden lanceret en række originale forbedringer af vinduernes kvalitet og energieffektivitet.

I 2022/23 havde Idealcombi en omsætning på 717 mio. kr. med omkring 550 ansatte – heraf de fleste på hovedkvarteret i Hurup, med et produktionsareal på 100.000 m2. Der er salgskontorer i bl.a. København, Oslo og London.

Virksomheden ejes og drives fortsat af familien Søgaard med Martin og Michael Søgaard i spidsen. Familien har insisteret på at beholde produktion og ejerskab i Hurup.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig