Esbønderup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården flere gange blevet udvidet mod vest. Rundt om kirkegårdens ældste dele er der gamle mure af kampesten og teglsten, mens resten af kirkegården hegnes af teglstensmure og hække. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåger fra 1943 umiddelbart syd for kirken, men også i sydvest findes der en nyere port.

Umiddelbart sydvest for kirken står der et ligkapel i nygotisk stil. I middelalderen stod der et klokkehus af træ på kirkegården, hvis tømmer er genbrugt i det nuværende tårn.

Kirken består af et romansk kor med og skib fra 1100-tallet, som er bygget af hhv. skånsk sandsten og kampesten. I senmiddelalderen blev koret forlænget mod øst, ligesom der blev bygget et sakristi nord for koret og et tårn ved kirkens vestende. Korsarmen nord for skibet blev bygget i 1735, og våbenhuset syd for tårnet er fra 1943.

Kirkens ældste del er koret, som oprindeligt har stået som en selvstændig bygning, før skibet blev bygget. Før forlængelsen senere i middelalderen var koret meget kort, kun ca. 2,3 meter langt fra øst til vest indvendigt, hvilket kunne tyde på, at der oprindeligt har været en apsis på østenden. Det kan også tænkes, at koret oprindeligt blev opført som østenden på en trækirke, som senere blev erstattet med det nuværende skib.

Skibet blev opført senere end koret, sandsynligvis i anden halvdel af 1100-tallet. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibet. I Esbønderup Kirke, hvor der kun er bevaret svage spor efter syddøren, var døren dog usædvanligt tæt på midten af skibet, hvor dørene i middelalderen ellers næsten altid var i vestenden. En mulig forklaring på det er, at skibets vestende oprindeligt har haft en tårnoverbygning, som senere må være taget ned.

Senere i middelalderen, muligvis efter skibet og koret havde fået hvælvede lofter, blev koret forlænget mod øst. Bygningsdelen er nok den ældste af kirkens tilbygninger, men dateringen er usikker. Indvendigt kan man få et indtryk af, hvor meget større koret blev ved at sammenligne korets vestlige hvælv med det østlige. Det vestlige markerer nemlig nogenlunde grænserne for det oprindelige kor, mens det østlige hvælv udgør loftet i korforlængelsen, som blev bygget af genbrugte sandsten fra den gamle østgavl eller apsis og munkesten.

Sakristiet på korets nordside er antagelig fra omkring år 1500-1550. Bygningsdelen, som er af munkesten, er udsmykket med båndformede blændinger, dvs. dekorative murnicher, på langmurene, og gavlen er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og en dekoration med adskillige hvidtede blændinger. De karakteristiske cirkelformede vinduer i nord- og østvæggen er fra 1844.

Tårnet er nogenlunde samtidigt med sakristiet og er bygget i tilsvarende materiale. På ydersiden er der indsat flere sortbrændte sten, som danner et rombeformet mønster. Op langs murene er der flere dekorative, hvidkalkede blændinger, som står i kontrast til tårnets murværk, herunder både høje, spidsbuede blændinger og cirkelblændinger. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver syv kamtakker og en blændingsdekoration, som ligner sakristiets.

Den nordre korsarm blev opført i 1735, hvor mange lignende tilbygninger blev opført på kirker i området. Som med mange andre af disse korsarme har den i Esbønderup også et tag med fald til alle frie sider (et afvalmet tag), og er forbundet med skibet gennem to spidsbuede arkader.

Kirkens yngste tilbygning er et våbenhus syd for tårnet, som blev opført i 1942-1943. Det er bygget af røde mursten og har en gavl med kamtakker og blændinger, som dog modsat kirkens andre blændingsdekorationer ikke er hvidkalkede.

Tagværket over kirken er fra flere forskellige perioder. Sakristiets tagværk er ældst og stammer fra opførelsestiden i middelalderen, mens det meste af det øvrige tagværk blev ændret i 1772. Heri indgår der dog adskillige spær fra både romansk og gotisk tid, dvs. at der er spær helt tilbage fra 1100-tallet.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter i skib og kor, ligesom kirkens mange kalkmalerier også i høj grad præger kirkerummet.

Esbønderup Kirke er rig på kalkmalerier i koret og skibet. De er malet mellem 1325 og 1894.

På korets hvælv ses bl.a. malerier af de fire evangelisttegn, og på væggen ved prædikestolen ses et maleri af Sankt Laurentius. Størstedelen af kirkens kalkmalerier er dog dekorative elementer, herunder blade, geometriske former og blomster, som er malet langs hvælvenes ribber.

Kirkens inventar bærer præg af to store restaureringer i 1840’erne og 1942-1943 og er derfor forholdsvis nyt. Fra middelalderen er kun døbefonten bevaret, mens prædikestolen fra 1590-1599 er det ældste inventar fra efter Reformationen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Kummen er udformet som et firkløver og er relateret til flere døbefonte på Sjælland, bl.a. i Græsted Kirke og Vejby Kirke. Øverst er den udsmykket med en tovstav (altså et udhugget tov), mens kummens sider har relieffer, der forestiller Samson og løven, en svævende engel over en liggende figur, en kvinde med et barn på en hest, samt en kampscene.

Prædikestolen var oprindeligt femsidet, i dag firesidet, og er udsmykket med reliefskårne figurer, der forestiller de fire evangelister på de fire fag. Mellem fagene er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle, som repræsenterer sanserne. Himmelen over prædikestolen er yngre, og blev lavet i 1640-1641.

I kirken findes også et krucifiks fra omkring år 1700, som tidligere har hængt over korbuen.

Alterbordet er muret og stammer fra 1942. Det erstattede et alterbord af træ, som i 1842 havde erstattet det oprindelige, middelalderlige alterbord, hvori der fandtes en helgengrav.

Altertavlen fra 1943 er en fløjtavle, som centralt indeholder et maleri af bebudelsen fra 1841. På fløjene er der sortmalede felter med forgyldte indskrifter.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er også fra restaureringen i 1942-1943. De er udført i renæssancestil med trekantede gavle.

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle fra kort efter 1707, hvortil der hører en kårde fra omkring år 1700, som dog siden er flyttet ind i sakristiet. I tårnets nordvæg findes der også en gravsten, som er fra omkring 1337.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Esbønderup Kirke på sogn.dk