Græsted Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet flere gange mod vest. Rundt om kirkegården er der diger og mure af kampesten og teglsten, som er fra flere forskellige perioder. Syd for kirken har nogle murafsnit kerner, der kan stamme fra middelalderen. Lige vest for den indhegnede kirkegård findes der en yngre annekskirkegård, som omgives af hække. Den gamle kirkegård har indgange med murede portaler i både nord, syd og vest.

På kirkegården fandtes der tidligere et kalkhus, dvs. en bygning, hvor man kunne blande kalk til kirkens mure.

Kirken består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, bygget af rå og kløvede kampesten med detaljer af kridtkvadre, en forlængelse af skibet mod vest, et tårn fra 1400-tallet, samt et sakristi og to kapeller, som nok er fra 1500-tallet.

Kirkens ældste dele er koret og skibet, hvor der er bevaret flere oprindelige detaljer. I koret ses bl.a. et oprindeligt vindue mod nord, som i dag fremstår som en blænding, mens et vindue i øst også er bevaret, men tilmuret. I midten af skibet er der også bevaret et sæt vinduer mod nord og syd, hvoraf det søndre er synligt som en indvendig blænding.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd. I Græsted Kirke var døren dog usædvanligt tæt på midten af skibet, hvor dørene i middelalderen ellers næsten altid var i vestenden. En mulig forklaring på det er, at skibets vestende oprindeligt har haft en tårnoverbygning, som senere må være taget ned, eller at skibet er forlænget mod vest på et meget tidligt tidspunkt. Af de to oprindelige døre er den nordre tilmuret, mens den søndre stadig er i brug.

Senere i middelalderen er det helt sikkert, at skibet blev forlænget mod vest, selvom det er usikkert om det var første eller anden gang. Vestforlængelsen blev bygget af rå kampesten, og har forbindelse med resten af skibet gennem en uregelmæssig rundbuet arkade.

Tårnet på kirkens vestende er fra omkring år 1500. Det er bygget af munkesten, og tårnrummet er forbundet med skibets vestforlængelse gennem en spidsbuet arkade. I tårnets nordmur er der indbygget en trappe, som ganske usædvanligt fører helt op til øverste etage, hvor klokkerne findes. Her er der i alt 10 glamhuller, dvs. åbninger, hvor klokkernes lyd kan undslippe, tre på nord- og sydsiden, to på øst- og vestsiden. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og en fin blændingsdekoration, dvs. dekorative murnicher.

Begge kirkens våbenhuse er bygget efter Reformationen og er bygget af munkesten og teglsten. Mens det søndre stadig fungerer som våbenhus har det nordre været adskilt fra det øvrige kirkerum siden 1854, hvor den oprindelige norddør blev muret til. Som med de øvrige bygningsdele er begge våbenhuse udsmykket med gavle med kamtakker.

Sakristiet nord for koret er fra efter Reformationen, men er præget af en istandsættelse efter 1849 hvor det brændte. På gavlen er der foruden kamtakker også syv høje, spidsbuede blændinger.

Kirkens tagværker er primært fra 1800-tallet, bortset fra over tårnet, hvor meget af tagværket er oprindeligt.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som i koret og skibet stammer fra 1300-tallet.

Kirkens inventar præges af flere forskellige århundreder. Næsten alt fra middelalderen er forsvundet, bortset fra døbefonten, mens alle århundreder fra 1500-tallet og frem repræsenteres af forskellige inventardele.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er relateret til døbefonten i Esbønderup Kirke, som minder meget om. Kummen er firkløverformet, og er karakteristisk udsmykket med fire relieffer, som forestiller en mand med et sværd, der rider på en løve; en mand, som med et sværd dræber en slangeagtig drage; en kvinde, der sidder sidelæns på en hæst, og en stående mand, der holder en bog. I døbefonten er der et dåbsfad fra 1500-tallet, og til den hører også en sekskantet fontehimmel fra mellem 1641 og 1645.

Prædikestolen er fra omkring år 1600, og er opbygget af fire udskårne fag og et yngre, glat fag mod væggen. På de fire oprindelige fag er der udskårne figurer, der forestiller de fire evangelister, og på hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Den sekssidede prædikestolshimmel er yngre, og stammer fra 1665-1668.

I kirken findes også et korbuekrucifiks fra 1640’erne, som er ophængt på et yngre trækors.

Altertavlen er et maleri af den sidste nadver fra 1857, som er indsat i en enkel, rundbuet træramme fra 1950’erne.

Alterskranken med Frederik 4.s karakteristiske monogram er fra 1730 og er lavet af støbejern.

I kirken er der også bevaret en fane med rigsvåbnet fra 1868.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1954 og har trekantede gavle.

Af gravminder kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1623. Hvem epitafiet er til minde om, vides ikke længere, da den oprindelige indskrift er forsvundet. Den er udsmykket med to malerier, det store af to kvinder, der knæler ved den korsfæstede Kristus, det øverste af Kristi himmelfart. Hertil kan nævnes et andet epitafium fra 1728, samt en række gravsten fra perioden 1623-1848.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Græsted Sogns hjemmeside