Vejby Kirke (Gribskov Kommune)

Det gamle kirkegårdsafsnit rundt om kirken har haft sin nuværende udstrækning siden i hvert fald 1786 og omgives af murstensmure, som er brudt af adskillige låger.

Kirkegårdens hovedindgang er en muret portal fra 1600-tallet mod nord. Øst for kirkegårdsmuren findes et yngre kirkegårdsafsnit fra 1967. På den gamle kirkegård står der et materielhus fra 1969 i nordøsthjørnet, og indtil 1646 fandtes der også en kirkelade på kirkegården.

Vejby Kirke fremstod oprindeligt noget anderledes end i dag. Den ældste kirkebygning var et imponerende anlæg, som må formodes at være opført i 1100-tallets første del og opført i en påfaldende sjælden, anglo-normannisk inspireret stil med flere særprægede træk. Den bestod af et kor med apsis, et stort skib og et lige så bredt tårn med herskabsgalleri (en integreret balkon med udsigt ind i skibet, forbeholdt en stormand eller andre betydningsfulde personer), som blev opført ad tre omgange, men efter en fra begyndelsen lagt plan. Både koret og den halvrunde apsis var bygget af sandsten ligesom skibet, og tårnet synes at have været båret af en søjle, der gik ned i kirkerummet.

Den nuværende kirke består af det oprindelige skib, bygget i sandsten, en forlængelse af dette mod vest, bygget af det gamle tårns to nedre etager, et vældigt langhuskor fra omkring år 1500 og et omtrent jævnaldrende tårn i vest samt to våbenhuse, som i deres nuværende form er fra 1700-tallet.

I kirkens ældste afsnit, nemlig skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Blandt andet er der i nordmuren bevaret to vinduer fra opførelsestiden, om end de er tilmurede. Et tredje er delvist gennembrudt af senere murværk. Døren i skibets sydside er også oprindeligt, mens der noget usædvanligt ikke er nogen spor efter en dør overfor, på nordsiden. De fleste middelalderkirker havde ellers to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. En i Danmark helt unik detalje på skibet er den kunstfærdigt udførte gesims, som findes under de oprindelige vinduers underkant på både indersiden og ydersiden.

Hvornår det oprindelige tårn blev skåret ned til at være i højde med skibet, er noget usikkert. Det er muligvis sket i samtidigt med med, at tårnrummet fik et hvælvet loft, hvilket kan være sket i slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet. Ved tårnrummets overhvælving blev det nødvendigt at fjerne herskabsgalleriet, som blev muret til. Ved tårnets nedskæring ændrede kirken fuldstændig karakter udvendigt, da skibets tag blev forlænget ind over det nedskårne tårn, som så kom til at virke som blot en vestende på skibet.

Omkring år 1500 gennemgik kirken igen en omfattende forandring, da det oprindelige kor og apsis blev revet ned og erstattet af det meget store langhuskor, som indvendigt markeres ved de to østligste hvælv. Udvendigt blev sandstenene fra det nedbrudte romanske kor genbrugt for at give kirken et ensartet indtryk, mens indersiden er bygget af munkesten.

Det sidste store byggearbejde i middelalderen skete, da det nuværende tårn blev opført. Tårnet er bygget af munkesten, og var oprindeligt forbundet med skibet (altså det gamle tårnrum) gennem en lav, rund bue. Da tårnet blev opført, blev den søjle, som havde båret det gamle tårn, revet ned, vel for at give udsyn for dem, der kom til at sidde bagerst i det nye tårnrum. Siden 1910 har tårnrummet været indrettet som våbenhus, og i dag er buen mellem tårnrummet og skibet muret til, så man i stedet træder ind gennem en dør. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med syv trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje, hvidtede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

De to våbenhuse er yngre tilbygninger. Våbenhuset mod syd er fra 1759, men afløste et ældre, mens våbenhuset mod nord i sin hovedbestanddel er fra 1737, men bygget på et ældre fundament.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, samt af spredte, kalkmalede dekorationer.

Kirkens kalkmalerier er placeret i skibet og loftsrummet over hvælvene. Malerierne er dateret til 1125-1150 og forestiller ornamentale detaljer, arkitektur og en uidentificerbar person, som er forsvundet bag de yngre hvælv.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den firkløverformede døbefont er udsmykket med udhuggede tov og fire relieffer som forestiller tre forskellige, uidentificerede personer og en engel.

Det murede alterbord af munkesten er opført samtidigt med korforlængelsen. I 1836 omtales en såkaldt helgengrav i bordet, hvori det tilsyneladende lå et relikvie – et lille stykke ben – i en blykapsel. Det er sidenhen forsvundet.

Fra sidste fjerdedel af 1400-tallet stammer kirkens sengotiske korbuekrucifiks som er relateret til det krucifiks, der findes på Birkerød Kirkes altertavle.

På alterbordet sidder en alterbordsforside fra 1599. Det er udsmykket med tre arkader, hvori der er malede Jesusmonogrammer. Den olivengrønne farve stammer fra 1940’erne.

Altertavlen er samtidig med alterbordsforsiden og er givetvis lavet på samme værksted. Altertavlen er i højrenæssancestil og er opbygget med to sæt søjler, der omgiver et maleri af den velsignende Kristus fra 1909. Øverst ses rigsvåbnet.

Prædikestolen er sandsynligvis også fra samme værksted og tid som altertavlen og alterbordsforsiden. Prædikestolen er opbygget af fem fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister samt apostlen Paulus.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, kan ikke fastsættes til et præcist tidspunkt, da mange dele er udskiftet. Oprindeligt stammer de dog fra 1631.

Af historisk interessante gravminder i tilknytning til kirken kan nævnes en gravsten uden for tårnets trappehus fra 1792 samt to gravsten ved porten i kirkegårdens nordmur, som er fra 1830 og 1848.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vejby Kirke på sogn.dk