Danmark i Afghanistan 2001-2021

Magtskiftet i Kabul skete den 9. november 2001. Taleban-styret blev fordrevet, efter at USA og Storbritannien havde rettet bombetogter mod styret, umiddelbart efter at Taleban havde afvist at udlevere de al-Qaeda-grupper, der havde opereret fra afghansk område. På landjorden foregik den amerikanske indsats i et samarbejde med Den Nordlige Alliance bestående af en række militser, der var forenet i modstanden mod Taleban-styret.

Det var afgørende for det internationale samfunds videre indsats, at det skulle foregå med tilslutning fra en ny afghansk ledelse. Fire anti-Taleban-grupperinger fra ind- og udland indgik den 5. december 2001 Bonn-aftalen om gennemførelse af frie valg, overgangsadministration og overgangsregering, Deltagerne var var Den Nordlige Alliance, Rom-gruppen, som var loyale over for den tidligere konge Zahir Shah samt Peshawar-gruppen og Cypern-gruppen, mindre afghanske eksil-grupper fra flere etniske grupper. Hamid Karzai valgtes som midlertidig leder, og i juni 2002 blev han af Storrådet Loya Jirga (også omtalt som Klanrådet eller Ældrerådet) udpeget som præsident. Hamid Karzai tilhører den største etniske gruppe, pashtunerne. Han havde været regeringsmedlem i tiden før Taleban-regimet og var i eksil i USA, mens Taleban regerede.

Det var således de nye og midlertidige afghanske myndigheder, der opfordrede FN til indsættelse af en midlertidig sikkerhedsstyrke, og FN’s sikkerhedsråd godkendte den 20. december 2001 indsættelsen af en international sikkerhedsstyrke. Den kom i form af ISAF, International Security Assistance Force, som gradvist skulle overtage ansvaret fra Operation Enduring Freedom. ISAF havde mandat som en fredsskabende styrke i henhold til FN-pagtens kapitel VII (Forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger). ISAF blev ledet på skift af NATO-landene frem til 11. august 2003, hvor NATO overtog ansvaret for missionen med deltagelse fra omkring 40 lande, herunder alle NATO- lande. Det var NATO’s første operation uden for sit egentlige ansvarsområde og virkede med opgaver inden for sikkerhed, genopbygning, udvikling og god regeringsførelse.

Danmark deltog fra begyndelsen i ISAF med tropper, en brigadegeneral og med stabsofficerer.

Den danske tilslutning til deltagelse i ISAF blev truffet i januar 2002 som Folketingets ”samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan.”

Efter regeringsskiftet i november 2001 gik Folketingets flertal videre med en beslutning om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan.

Vedtagelsen betød, at danske styrker blev stillet til rådighed for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan, en indsats, som amerikanerne kaldte Operation Enduring Freedom. USA foretrak et samarbejde med en koalition af de villige lande, sådan som ”the coalition of the willing” havde fungeret under Golfkrigen i 1991, da 34 lande under USA’s ledelse drev irakiske styrker ud af Kuwait, som Irak året før havde besat og forsøgt at indlemme. Det danske bidrag til Operation Enduring Freedom bestod af F-16 Fighting Falcon Kampfly, et Hercules transportfly samt specialstyrker i den danske Task Group Ferret, en værnfælles enhed på 108 mand, hovedsageligt sammensat af personel fra Jæger- og Frømandskorpset med personalemæssig støtte fra Hærens Flyvetjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Trænregimentet og Gardehusarregimentet. Task Group Ferret virkede fra januar 2002 til juni 2002. Det danske F-16 Fighting Falcon-bidrag var operativ frem til oktober 2002 fra en amerikansk ledet base i det nordlige Kirgisistan.

Den 25 november 2004 besluttede Folketinget at udvide den danske deltagelse med et bidrag til det tyskledede Provincial Reconstruction Team i Feyzabad i det nordøstlige Afghanistan, udsendelse af et dansk C-130 transportfly og et jordbaseret støtteelement samt eventuel udsendelse af et dansk kommunikationsmodul. Beslutningen hvilede på en revideret operationsplan fra NATO, som den 11. august 2003 havde overtaget ansvaret for ISAF. Udvidelsen betød ifølge regeringen, at det samlede styrkebidrag i 2005 ville udgøre mellem ca. 110 og ca. 225 personer.

På en konference i London besluttede omkring 50 lande den 1. februar 2006 sammen med de afghanske myndigheder arbejdsplanen The Afghanistan Compact. På det tidspunkt var det forventningen, at afghanerne i 2010 havde opstillet en hær, som under demokratisk kontrol kunne tage ansvaret for sikkerhed i hele landet.

Der var således både en arbejdsdeling og en arbejdsplan udarbejdet af 50 lande inklusive stormagterne USA, Kina, Rusland og de fleste EU-lande, da Folketinget den 2. februar 2006 gav tilslutning til en ny styrkelse af det danske bidrag til ISAF. Danmark deltog herefter i det britisk ledede Provincial Reconstruction Team i Lashkar Gah, en spejdereskadron, et mindre antal stabsofficerer til det canadisk ledede sektorhovedkvarter i Kandahar, et bidrag på ca. 10 personer til ISAF's hovedkvarter samt eventuelt et bidrag til Kandahar lufthavn. Det samlede danske bidrag til det sydlige Afghanistan kom dermed op på 290 personer.

Senere i 2006 anmodede FN’s Sikkerhedsråd med resolution 1707 af 12. september 2006 om internationale militære bidrag til indsatsen i et fortsat samarbejde med den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom. Begrundelsen var, at genopbygningen af afghansk politi og militær endnu ikke var nået dertil, at de selvstændigt kunne skabe sikkerhed og stabilitet. I forlængelse af resolution 1707 blev Danmarks indsats i Afghanistan på ny forstærket med udsendelse af en selvstændig dansk bataljon.

Beslutningen indebar udsendelsen i 4. kvartal 2007 af en selvstændig dansk bataljon tilknyttet den britisk-ledede Task Force Helmand. Den danske bataljon havde til opgave at gennemføre sikkerheds- og stabiliseringsoperationer under britisk ledelse. Det samlede danske styrkebidrag blev anslået til ca. 640 personer.

I forbindelse med beslutningen gav udenrigsminister Per Stig Møller regeringens vurdering af udviklingen i Afghanistan:

”Der har været en række markante fremskridt politisk, økonomisk og genopbygningsmæssigt i Afghanistan i løbet af de seneste 5 år. I nord og vest, hvor NATO’s engagement har varet længst, er situationen bedre end i syd og øst, hvor NATO kun har været til stede siden henholdsvis juli og oktober 2006. Opbygning af demokrati er bragt fremad. I 2005 afholdtes parlaments- og provinsvalg for første gang i 36 år. Over 40 % af vælgerne var kvinder, og kvinder udgør 28 % af parlamentets medlemmer. Den første kvindelige provinsguvernør i Afghanistans historie blev udpeget i 2005. Fundamentale menneskerettigheder er indskrevet i forfatningen, og en uafhængig menneskerettighedsorganisation forsvarer deres overholdelse. Kvinders rettigheder og muligheder er kraftigt forbedret, og ligeret er grundfæstet i forfatningen. Efter Talebantidens forbud mod TV og kun få aviser, som alle var under Taleban-kontrol, er mediefrihed nu etableret med seks TV-kanaler og ca. 300 aviser. Den afghanske økonomi er i kraftig vækst … Flygtningestrømmen er vendt. 4,8 mio. flygtninge er vendt hjem. Der er dog stadig ca. 3 mio. flygtninge uden for landets grænser. Hvor der efter Taleban kun var 550 brugbare skolebygninger tilbage, er der de sidste år bygget og genopbygget over 2000 skoler. Under Taleban var det forbudt for piger at modtage undervisning, og kun 1 mio. drenge gik i skole. Nu er der over 5 mio. elever, hvoraf 37 % er piger. Antallet af elever på højere uddannelser er steget fra 4.000 i 2001 til over 40.000, hvoraf ca. 20 % er kvinder. Til at undervise eleverne var der i 2001 ca. 21.000 lærere, hvoraf officielt ingen var kvinder, idet Taleban ikke tillod kvindelige lærere. Der er nu over 180.000 lærere, hvoraf 1/3 er kvinder. Basispakken af sundhedsydelser, der blev indført i 2002, dækker allerede nu 82 % af befolkningen”.

Alle partier undtagen SF og Enhedslisten stemte for opgraderingen. SF ønskede en markant større civil indsats og beklagede, at Danmark havde lagt sig for tæt på den amerikanske linje i den internationale kamp mod terrorismen. Enhedslisten mente, at udviklingen i Afghanistan gik den forkerte vej med en daglig styrkelse af Taleban. Partiet talte imod ”den fejlagtige strategi, hvor målet er en militær sejr.”

I december 2008 vedtog Folketinget igen at styrke det danske bidrag til ISAF. Opgaven var fortsat sikkerheds- og stabiliseringsoperationer under den britisk ledede Task Force Helmand og i henhold til operationsplanen for ISAF. Ved forelæggelsen af beslutningsforslaget i Folketinget sagde udenrigsminister Per Stig Møller at opgaverne fortsat kunne variere fra varetagelse af sikringsopgaver til egentlige kamphandlinger i form af selvstændig indsættelse eller som led i mere omfattende og bredspektrede sikkerhedsoperationer.

Fra januar 2015 overtog de afghanske nationale sikkerhedsstyrker det fulde ansvar for sikkerheden i Afghanistan. ISAF-missionen blev erstattet af NATOs trænings-, rådgivnings- og støttemission, Resolute Support Mission. Det skete på invitation af den afghanske regering, og Danmark deltog fra begyndelsen. Det danske bidrag blev koncentreret i Kabul-området og det nordlige Afghanistan og bestod af op til 160 personer. Soldaterne udførte eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner samt militærpoliti-opgaver.

Danske soldater har været indsat i Kabul, Helmand, Kandahar, Feyzabad, Chagcharan og Mazar-e-Sharif. Flyvevåbnets bidrag i den første fase af indsatsen var placeret i Manas i Kirgisistan.

44 danske soldater har mistet livet i Afghanistan. 37 er faldet, mens 7 er døde som følge af sygdom, ulykker eller anden årsag.

Den 22. maj 2013 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at sikre tolke og andre lokalt andre ansatte i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan. Aftalen brugte selv det ordvalg, at ingen i de nævnte persongrupper måtte blive ladt i stikken. Aftalen indebar et samarbejde med Storbritannien om en koordineret dansk-britisk håndtering af de tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, som havde været ansat af det britiske militær, og som havde støttet de danske militære enheder i Afghanistan. Tolkeaftalen lå i forlængelse af den politiske aftale fra 27. juni 2007 om irakiske tolke, der gav 118 ansatte samt 274 familiemedlemmer, i alt 392 personer – asyl i Danmark. Godt halvdelen valgte senere at flytte tilbage til Irak. Tolkeaftalen blev i 2015 forlænget til udgangen af 2016.

I december 2020 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om at forlænge aftalen om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan af 22. maj 2013 (tolkeaftalen) frem til udgangen af 2021.

Den 11. august 2021 blev der mellem Folketingets partier indgået en aftale om at tilbyde omkring 45 lokalt ansatte afghanere evakuering til Danmark og ophold i to år. Aftalen gjaldt aktuelt ansatte og afghanere ansat inden for de seneste to år samt deres nærmeste familie. Aftalen forventes vedtaget ved en særlov i efteråret 2021.

Evakueringen af de udsendte danskere, diplomater, civilt udsendte, lokalt ansatte og tidligere tolke fik et dramatisk og kaotisk forløb efter at det afghanske styre brød sammen omkring den 22. august, da præsident Ashraf Ghani forlod landet kort før Taleban-styrker indtog Kabul efter 20 års fravær.

• Afghanistan
• Afghanistan – historie
• al-Qaeda
• ISIS
• Taleban
• terrorangrebet den 11. september 2001