Danske F-35A Lightning II

Dansk F-35A Lightning II kampfly på Luke Air Force Base i Arizona, USA, hvor de anvendes til omskoling og uddannelse af piloter. (S. Hartov/Flyvevåbnet)

Af /forsvarsgalleriet.dk.
Licens: CC BY 2.0

Det tresædede Percival Proctor fly var den første type, som forsvaret anskaffede i 1945, og det var stadig i tjeneste, da Flyvevåbnet blev oprettet i 1950. Et eksemplar overlevede og er blevet genopbygget for Danmarks Flyvemuseum af medlemmer af Dansk Flyvehistorisk Forening.

.

Flyvevåbnet (FLV) er den luftmilitære del af det danske forsvar.

Flyvevåbnets opgaver

Flyvevåbnets hovedopgaver er luftrumsovervågning og luftforsvaret af Danmark, luftrekognoscering, lufttransport, havmiljøovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer, støtte til politiet samt operationer ved Færøerne og Grønland, fortrinsvis i forbindelse med fiskeriinspektion. Endvidere ydes der løbende støtte til Hærens og Søværnets operationer. Dertil kommer, at dele af Flyvevåbnet siden 1999 har været indsat i en række internationale militære operationer.

Fly fordelt på tre wings

  • Fighter Wing Skrydstrup råder over 30 General Dynamics F-16 Fighting Falcon kampfly organiseret i Eskadrille 727 og Eskadrille 730.
  • Helicopter Wing Karup har tre typer helikoptere: Eskadrille 722 med 8 EH-101 Merlin rednings- og troppetransporthelikoptere, Eskadrille 723 med otte skibsbaserede helikoptere af typen MH-60R Seahawk samt eskadrille 724 med 8 AS-550 Fennec lette transport- og observationshelikoptere.
  • Air Transport Wing Aalborg løser transportopgaver med fire Lockheed C-130J Hercules transportfly, og tre CL-604 Challenger-fly.

Flyvevåbnet har derudover et antal lette træningsfly af typen Saab T-17 Supporter, hvoraf de 12 er tilknyttet Flyveskolen på Flyvestation Karup. Alle tal er fra 2023.

Overvågning og logistik

Flyvevåbnet har radarstationer i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm (den ved Multebjerg i Gribskov blev slukket i 2010) samt en operationscentral i Karup. Det er Air Control Wing, der har ansvaret for overvågning af det danske luftrum.

I regi af Flyvevåbnet findes også Forsvarets Joint Movement and Transportation Organisation (JMTO), der varetager en stor del af Forsvarets logistik samt Operations Support Wing, der har ansvaret for at uddanne og opstille Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.

Uddannelsen af officerer til Flyvevåbnet sker på Flyvevåbnets Officersskole, der siden 2017 har haft til huse på Svanemøllen Kaserne i København.

Flyvevåbnets organisation og historie

Flyvevåbnet blev oprettet 1. oktober 1950 ved en sammenlægning af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Flyvevåbnets materiel var i mange år præget af massiv våbenhjælp fra USA. Hjælpen omfattede jagerfly, træningsfly, transportfly, jordbaserede luftværnsraketenheder og radarstationer. Endvidere blev et stort antal af Flyvevåbnets tekniske og operative uddannelser gennemført i USA. Hjælpen ophørte i midten af 1960'erne, og i løbet af de følgende år faldt antallet af operative danske kampfly drastisk.

Indtil 1970 havde chefen for Flyvevåbnet den daglige kommandoover Flyvevåbnet. Han blev bistået i denne opgave af Flyverstaben, og tilsammen udgjorde chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben Flyverkommandoen. I 1970 blev Flyverkommandoen nedlagt, og Forsvarskommandoen oprettet, og forsvarschefen overtog kommandoen over de tre værn. Chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben indgik herefter i Forsvarskommandoen.

I 1982 ændredes stillingen som chef for Flyvevåbnet til inspektør for Flyvevåbnet, der fik til opgave at udøve inspektionsvirksomheden i Flyvevåbnet på forsvarschefens vegne. I 1991 blev også denne stilling nedlagt, og opgaverne overført til Flyvertaktisk Kommando.

I forligsperioden 2005-09 centraliseres en række forvaltnings- og støtteopgaver i Forsvarets centrale tjenester. Flyvematerielkommandoen blev indlemmet i Forsvarets Materieltjeneste, for at Flyvertaktisk Kommando i højere grad kunne koncentrere indsatsen om de operative hovedopgaver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig