Det danske forsvar blev omstillet, styret af den aftale, der 10. juni 2004 blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om Forsvarets ordning fra 2005 til 2009.

Mobiliseringsforsvaret er nedlagt, da den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid. Ved slutningen af forligsperioden skal Forsvaret kunne bidrage med indsatsberedte, veludrustede og effektive styrker til internationale operationer. Bidraget skal kunne ske samordnet med den civile, humanitære indsats i indsatsområder.

Bidraget til FN's indsats, herunder i Afrika, styrkes i forligsperioden. Dansk forsvar skal fortsat kunne yde troværdige bidrag til NATO, men skal samtidig forberede sig på den situation, der kan opstå ved en eventuel ophævelse af det danske forsvarsforbehold i EU. Samtidig med dette fokus på den internationale indsats skal Forsvaret øge beredskabet til at kunne bidrage til totalforsvaret af den danske befolkning ved katastrofer og terrorhandlinger. Koordinationen inden for totalforsvaret lettes af, at det statslige redningsberedskab i 2004 blev overført til Forsvarsministeriet.

Forsvarets øverste ledelse er tilrettelagt således, at forsvarschefen under ansvar over for forsvarsministeren har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Forsvarsstaben bistår forsvarschefen i løsningen af denne opgave, og chefen for Forsvarsstaben er forsvarschefens stedfortræder. Tilsammen udgør forsvarschefen og Forsvarsstaben Forsvarskommandoen. Disse overordnede relationer fortsætter, men i øvrigt vil forvaltningsstrukturen være væsentligt ændret ved afslutningen af perioden.

Der oprettes nye forvaltningstjenester, som samler opgaver og elementer fra Forsvarsstaben, de tre værn og selvstændige myndigheder. Således samles forvaltningen af alt Forsvarets personel, ca. 24.000 fastansatte ved udgangen af 2009, ved Forsvarets Personeltjeneste. Af den samlede personelstyrke anvendes ca. 7850 i det værnfælles område, resten i de tre værn.

Den nye Forsvarets Materieltjeneste overtager bl.a. Forsvarets tekniske forskningsindsats og opgaverne fra værnenes materielkommandoer. Forvaltningen af infrastrukturen og tjenestestedernes støtte af enhederne gennemføres herefter af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, idet Forsvarets Bygningstjeneste nedlægges.

Det forhold, at mobiliseringsberedskabet og krigsstyrken er nedlagt, medfører, at Forsvaret herefter kun skal anskaffe materiel til aktive enheder og deres klargøring til udsendelse. Det bliver lettere i fremtiden at udruste værnene med det nyeste materiel. Ikke mindst Hæren og Søværnet vil i 2009 gennemsnitligt være langt bedre og mere moderne udrustet end i 2004.

Hæren

Hærens hovedfokus ændres fra uddannelse og forvaltning af en stor krigsstyrke til at forberede, vedligeholde og støtte en pulje af forskellige typer enheder i internationale operationer eller – når hjemme – til rådighed for totalforsvaret. Under Hærstaben danner Danske Division sammen med to brigader rammen for Hærens enheder. Det forstærkede jægerkorps er fast bemandet. Den ene brigade består ligesom divisionsstaben og dennes støtteenheder primært af fastansat personel. Heri indgår krævende materiel som fx kampvogne. Brigaden holdes klar til at udsende enheder til alle typer operationer. Den anden brigade har primært personel på reaktionsstyrkekontrakt og bidrager til at vedligeholde bemandingen af udsendte styrker. Sammen kan brigaderne fleksibelt sammensætte og fortsætte relevante typer styrkebidrag. Hæren forudser fortsat at rekruttere fast personel blandt værnepligtige. En værnepligtsuddannelse på fire måneder forbereder til tre års beredskabstjeneste i en totalforsvarsstyrke på 12.000. Livgardens og Gardehusarregimentets Hesteskadrons værnepligtige har længere – 8 henholdsvis 12 måneders – tjeneste. Hæren omfatter 9150 fastansatte, har 4070 på reaktionsstyrkekontrakter og uddanner årligt ca. 6000 værnepligtige. Hæren kan konstant opretholde en styrke på totalt 1500 udsendte.

Søværnet

Søværnet er næsten fuldt bemandet med fast ansat personel. Under Marinestaben vil den Taktiske Stab, de to fleksible støtteskibe, de tre fregatter og det forstærkede frømandskorps sikre en betydeligt forbedret evne til at indgå i internationale maritime og værnfælles operationer overalt i verden. Sammen med de to store, chartrede civile transportskibe vil disse fem store enheder også give værnet evne til at samarbejde med Hærens enheder og Flyvevåbnets transportfly og flere nye helikoptere i fælles international indsats. Med sine 10 fleksible patruljefartøjer bevarer værnet sin evne til kystnær kampindsats og mineoperationer. De fire inspektionsskibe, øvrige inspektionsfartøjer, isbryderne og miljøenhederne sikrer evnen til at løse de civile opgaver i Nordatlanten og de danske farvande. Søværnets enheder ledes operativt og støttes logistisk af myndigheder i flådestationerne Korsør og Frederikshavn samt af den værnfælles Arktisk Kommando. Søværnet har 3400 fastansatte og 50 på reaktionsstyrkekontrakter samt værnepligtige til ni måneders tjeneste på Kongeskibet. Værnet kan – sammen med Flyvevåbnet – opretholde en udsendt styrke på samlet 500.

Flyvevåbnet

Flyvevåbnet er næsten fuldt bemandet med fast personel. Flyverstaben har værnets enheder fordelt på tre flyvestationer. De fire nye C-130J Hercules transportfly og tre Challenger VIP- og inspektionsfly på Ålborg, de 48 operative F-16-jagerflySkrydstrup og helikoptere på Karup, herunder de 14 nye EH-101 transport- og redningshelikoptere. De nye transportfly og helikoptere har givet værnet en væsentligt bedret evne til at støtte internationale operationer, herunder også værnets egen, Hærens og Søværnets indsats. Flyoperationer i dansk luftrum ledes af den stationære luftoperationskapacitet i Karup støttet af radarerne i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm samt ved Skalstrup nær Roskilde (der i 2010 afløste radaren ved Multebjerg i Gribskov). Internationale operationer kan støttes af en mobil luftoperationsenhed med radar, en enhed til etablering og sikring af flyvepladser samt en enhed til visitering og luftevakuering af sårede. Flyvevåbnet har 3400 fastansatte og 250 på reaktionsstyrkekontrakter. Værnet kan – sammen med Søværnet – opretholde en udsendt styrke på samlet 500.

Hjemmeværnet

Hjemmeværnets opgaver er ændret fra at skulle overvåge og dække territoriet med lette militære enheder til at yde generel støtte til totalforsvarsindsats hvor og når nødvendigt. Den aktive struktur er nu begrænset til de frivillige, der årligt lever op til det krævede uddannelsesniveau. De bedst uddannede fordeles jævnt som indsatsstyrker i de fem regioner, der nu er benævnt totalforsvarsregioner. I regionerne indgår de officerer og befalingsmænd af reserven, der tidligere var knyttet til Forsvarets mobiliseringsenheder. Uddannelsen af de frivillige rettes i stigende grad mod løsningen af de ikke-militære totalforsvarsopgaver. Marinehjemmeværnets fartøjer indgår, når indsat, i Søværnets operative struktur, bl.a. til farvandsovervågning, søredning, støtte til Politiet og andre statslige myndigheder.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

"da den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid ".

Denne tekst i begyndelsen af artiklen holder vel næppe vand længere efter at Rusland i den grad viser revanchionistiske tilbøjeligheder med dele af Ukraine og tidligere Krim.
Mvh
HBP

skrev Jacob Mollerup

Tak for en meget relevant kommentar. Hele artiklen er forældet og vil blive opdateret snarest. Vi er ved at få besat det store militære område med fagansvarlige, der kan opdatere de mange hundrede artikler og tilføje nye.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig