Forsvarsministeriet er ministerium for militært og civilt beredskab, militære anliggender og civile funktioner i tilknytning til det samlede danske forsvar.
Forsvarsministeriet varetager den politiske styring, lovgivningen og den bevillingsmæssige kontrol vedrørende Forsvaret, mens den militære ledelse af Forsvaret ligger hos Værnsfælles Forsvarskommando.
Under Forsvarsministeriets departement hører Værnsfælles Forsvarskommando med Hæren (Hærstaben), Søværnet (Marinestaben), Flyvevåbnet (Flyverstaben) samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen og en række fælles styrelser, der udfører indkøbs-, forvaltnings-, service- og uddannelsesopgaver for Forsvaret.
Forsvarsministeriet dannedes 1.10.1950 ved en sammenlægning af Krigsministeriet og Marineministeriet, der havde haft hhv. landforsvar (Hæren) og søforsvar (Flåden) som forretningsområder.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.