Geodatastyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Styrelsen er myndighed for dels ejendomsregistreringen og matriklen i Danmark, dels søopmåling og søkortlægning i de danske, grønlandske og færøske farvande. Hertil kommer ansvaret for salg og distribution af marine data og produkter for Danmark og Grønland.

Faktaboks

Også kendt som

indtil 2013 hed styrelsen Kort- og Matrikelstyrelsen

Geodatastyrelsen stod indtil 2016 for udvikling og drift af landsdækkende datasamlinger og stillede bl.a. digitale landkort, matrikelkort og Danmarks Højdemodel (DHM) gratis til rådighed for såvel privat som offentlig brug. Den opgave blev i 2016 udskilt til den nyoprettede Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. I juni 2022 skiftede denne styrelse navn til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), der samtidig fik yderligere opgaver.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig