Søkort tegnet ca. 1700 af den danske søkortdirektør Jens Sørensen, der med båd og milevogn opmålte de danske og norske farvande 1689-1707 og tegnede bemærkelsesværdigt nøjagtige kort sammenlignet med samtidens øvrige kort.

.

Søkort, kort over farvande til brug ved navigering. Hovedparten af søkort er konstrueret efter Mercators projektion (se kortprojektioner), der opfylder de to væsentlige krav til et søkort: At det skal være vinkeltro, og at kompaslinjer skal være rette linjer.

Søkort opdeles efter deres målestok i oversejlingskort, anduvningskort, kystkort og specialkort. Herudover anvendes rutekort til rejseplanlægning, pilotkort til orientering om oceanografiske og meteorologiske forhold, stedlinjekort til udsætning af astronomiske observationer samt storcirkelkort ved oceanpassage.

I Danmark produceres søkort udelukkende af Geodatastyrelsen og tegnes på grundlag af opmålinger. Opmålingernes alder, der har betydning for kortets nøjagtighed, vises i kildediagrammer i kortet. For at søkortet kan anvendes sammen med fx satellitnavigationssystemer, skal kortets og navigationssystemets gradnet, det horisontale datum, være sammenfaldende. Alle nationer anvender i dag WGS 84 (World Geodetic System 1984) eller et tilsvarende datum, men ældre kort kan have afvigende datum.

Kortets vigtigste oplysninger er vanddybder (se søopmåling), der angives ved lodskud og ligedybdekurver. Andre væsentlige oplysninger er farvandsafmærkning og ruter, vragpositioner, kabler, olieledninger og andre farer for sejladsen. Herudover giver kortet oplysninger om magnetisk misvisning og vertikal datum, der fastlægger den vandstand, som dybderne er beregnet ud fra. Dette har især betydning i farvande med tidevand. I særlige noter kan der være oplysninger om strømforhold. På land afbildes genkendelige punkter, der kan anvendes ved navigeringen, fx kirketårne, fyr og båker. Betydningen af kortets symboler, forkortelser og begreber kan findes i publikationen Kort 1 fra Kort & Matrikelstyrelsen.

Om bord i skibet anbringes kortene normalt i folioer opdelt efter farvandsområder, og skibet fører en kortjournal eller -katalog over beholdningen, så det enkelte kort let kan findes. Da danske kort kun udgives for danske farvande, anvender skibe i udenrigsfart overvejende engelske søkort, der udgives for hele verden. Kortene skal løbende rettes for de ændringer, der fx sker med afmærkninger, fyr eller skiftende dybder. Rettelserne udgives i ugentlige hæfter, i Danmark i Efterretninger for Søfarende. Hver rettelse har et nummer, og når rettelsen med pen er indført i søkortet, noteres det på kortet og i skibets kortjournal som tegn på, at kortet er ajourført.

Elektroniske søkort fremstilles enten som digitalt scannede papirkort, rasterkort, eller ved at vektorisere alle oplysninger fra kortet (Electronic Navigational Chart, ENC). Det elektroniske kort anvendes i navigationsprogrammer (fx Electronic Chart Display and Information System, ECDIS), der integrerer kortbilledet med informationer fra andre kilder som radar, lodsbøger, kompas, satellitnavigeringssystem og vindmåler. Navigationsprogrammet viser de kombinerede informationer på en skærm, som brugeren kan tilpasse i målestok, tilføje kurser og positioner og indlægge ruter på.

Historie

Primitive kort, portolaner, også kaldet havnekort, blev fremstillet fra ca. 1200. Det ældste bevarede er "Pisa-kortet" fra ca. 1275. Det tidligste kort fremstillet og trykt i Danmark blev udgivet af bogtrykker L. Benedicht i 1568 på grundlag af hollandske forbilleder. Det er i bogform med skrevne oplysninger og tegninger (landtoninger) af kyststrækninger.

Først med Mercators kort i 1569 fik skibene mulighed for regulær navigation i kort, og i de næste ca. 100 år benyttedes hovedsageligt kort af hollandsk oprindelse i de danske farvande. De første danske søkort er tegnet af Jens Sørensen, af Christian 5. udnævnt til "Søe Carts Directeur", men disse kort blev af politiske og sikkerhedsmæssige grunde aldrig trykt. I perioden 1770-90 opmålte søofficeren Andreas Lous (1728-97) farvandene og fik sammen med sin bror, navigationsdirektør Christian Carl Lous (1724-1808), udgivet resultaterne i den første danske kortserie, men det var først med oprettelse af Det Kongelige Søkort-Arkiv i 1784, at den danske opmåling og søkortudgivelse blev sat i system. I midten af 1800-t. opmåltes farvandene baseret på trigonometriske målinger, og der blev på grundlag heraf fremstillet teknisk forsvarlige kort.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig