Matrikel, ifølge Udstykningsloven af 1990 dels et register over samtlige faste ejendomme i Danmark, dels et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysninger om ejendommes matrikelbetegnelse og arealstørrelse samt evt. lovbestemte noteringer om fx landbrugspligt og fredskovspligt. Formålet med registreringen, som oprindelig var at tilvejebringe et grundlag for opkrævning af skatter, er i moderne tid tillige at skabe sikkerhed i private retsforhold, at sikre myndighedernes kontrol med overholdelse af den lovgivning, der regulerer fast ejendoms anvendelse, samt at gøre det muligt for myndigheder og private at få information om de faste ejendomme.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet matrikel kommer af mliddellatin matricula 'liste', diminutiv af latin matrix i betydningen 'grundmasse, substans'.
Matrikelregistret danner grundlag for opbygning af andre ejendomsregistre, fx tingbogen og det fælleskommunale ejendomsdatasystem, ESR, der bl.a. indeholder oplysninger om ejendoms- og grundværdier og om de skatter, der påhviler ejendommene.
I matriklen er registerenheden "en samlet fast ejendom". Hver enkelt samlede faste ejendom har en matrikelbetegnelse, der omfatter dels et matrikelnummer, dels en såkaldt ejerlavsbetegnelse, fx matr. nr. 4 ku Virum-Lundtofte. Den kan dog bestå af flere matrikelnumre, når disse ifølge notering i matriklen skal holdes forenede; det er ofte tilfældet ved landbrugsejendomme.
Udstykningsloven foreskriver, at en række dispositioner over samlede faste ejendomme forudsætter forandring i matriklen for at få retsvirkning. Ansøgning herom samt en eventuel opmåling og afmærkning af nye ejendomsskel foretages af private landinspektører, som driver virksomhed for egen regning og efter loven har eneret på at udøve matrikulært arbejde. I overensstemmelse med ændringen i matriklen foretages notering i tingbogen og i ESR. Under sagsbehandlingen kontrollerer Geodatastyrelsen, at der indhentes de fornødne tilladelser og godkendelser ifølge den lovgivning mv., der regulerer de faste ejendommes anvendelse.
Grønland har ingen matrikulering, mens der på Færøerne er en matrikel, der i opbygning ligner matriklen i det øvrige Danmark, og som administreres på Færøerne.
Der fandtes tidligere fire matrikelregistre, der dækkede hvert sit geografiske område: landet uden for Sønderjylland, Sønderjylland, København samt Frederiksberg.
Matriklen for landet uden for Sønderjylland blev udarbejdet i 1800-t. på grundlag af opmåling, kortlægning og vurdering af jordens kvalitet, og den blev i det væsentlige fuldført i 1844, for købstædernes vedkommende dog først ca. 1885. Den var placeret i København og førtes og vedligeholdtes af Kort & Matrikelstyrelsen. Matriklen for Sønderjylland blev grundlagt, mens landsdelen var under tysk styre, hvilket er forklaringen på, at den indtil 1999 førtes decentralt af stedlige statslige landinspektørkontorer, der sorterede under Kort & Matrikelstyrelsen; den var i princippet indrettet på samme måde som matriklen for landet uden for Sønderjylland. Matriklerne for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hørte under hhv. Københavns Magistrat og Frederiksberg Kommunalbestyrelse; de førtes af hhv. stadskonduktøren og stadslandinspektøren på Frederiksberg. Københavns matrikelvæsen stammer tilbage fra oprettelsen af stadskonduktørembedet og godkendelsen af en grundtakstmatrikel i 1690. Frederiksbergs matrikel blev i 1925 udskilt fra den almindelige danske matrikel og henlagt under Frederiksberg Kommune under en stadslandinspektør. De kommunale matrikelvæsener i Københavns og Frederiksberg Kommuner blev 2010 nedlagt og overgik til Kort & Matrikelstyrelsen, hvorefter matriklen er landsdækkende.
Ordet matrikel bruges også almindeligt om det areal, der i matriklen er betegnet ved et matrikelnummer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.