matrikel - register og kortværk over ejendomme

Matrikel. Side af matrikelprotokol nr. 1818: Riberhus Amt, 1688. Landsbyerne Lunde og en del af Andrup i Skads Sogn, Skads Herred. Proprietarius, dvs. godsejeren, var Frederik Sehested til Krogsgård, der nævnes i første spalte. I de næste opregnes fæstebøndernes navne og deres hartkorn efter Gammel Matrikel, dvs. matriklen 1664, og Nye Matrikel, dvs. matriklen 1688. Hartkorn opgives i tønder a 8 skæpper a 4 fjerdingkar a 3 album.

.

Matrikel, ifølge Udstykningsloven af 1990 dels et register over samtlige faste ejendomme i Danmark, dels et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysninger om ejendommes matrikelbetegnelse og arealstørrelse samt evt. lovbestemte noteringer om fx landbrugspligt og fredskovspligt. Formålet med registreringen, som oprindelig var at tilvejebringe et grundlag for opkrævning af skatter, er i moderne tid tillige at skabe sikkerhed i private retsforhold, at sikre myndighedernes kontrol med overholdelse af den lovgivning, der regulerer fast ejendoms anvendelse, samt at gøre det muligt for myndigheder og private at få information om de faste ejendomme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet matrikel kommer af mliddellatin matricula 'liste', diminutiv af latin matrix i betydningen 'grundmasse, substans'.

Matrikelregistret danner grundlag for opbygning af andre ejendomsregistre, fx tingbogen og det fælleskommunale ejendomsdatasystem, ESR, der bl.a. indeholder oplysninger om ejendoms- og grundværdier og om de skatter, der påhviler ejendommene.

I matriklen er registerenheden "en samlet fast ejendom". Hver enkelt samlede faste ejendom har en matrikelbetegnelse, der omfatter dels et matrikelnummer, dels en såkaldt ejerlavsbetegnelse, fx matr. nr. 4 ku Virum-Lundtofte. Den kan dog bestå af flere matrikelnumre, når disse ifølge notering i matriklen skal holdes forenede; det er ofte tilfældet ved landbrugsejendomme.

Udstykningsloven foreskriver, at en række dispositioner over samlede faste ejendomme forudsætter forandring i matriklen for at få retsvirkning. Ansøgning herom samt en eventuel opmåling og afmærkning af nye ejendomsskel foretages af private landinspektører, som driver virksomhed for egen regning og efter loven har eneret på at udøve matrikulært arbejde. I overensstemmelse med ændringen i matriklen foretages notering i tingbogen og i ESR. Under sagsbehandlingen kontrollerer Geodatastyrelsen, at der indhentes de fornødne tilladelser og godkendelser ifølge den lovgivning mv., der regulerer de faste ejendommes anvendelse.

Grønland har ingen matrikulering, mens der på Færøerne er en matrikel, der i opbygning ligner matriklen i det øvrige Danmark, og som administreres på Færøerne.

Der fandtes tidligere fire matrikelregistre, der dækkede hvert sit geografiske område: landet uden for Sønderjylland, Sønderjylland, København samt Frederiksberg.

Matriklen for landet uden for Sønderjylland blev udarbejdet i 1800-t. på grundlag af opmåling, kortlægning og vurdering af jordens kvalitet, og den blev i det væsentlige fuldført i 1844, for købstædernes vedkommende dog først ca. 1885. Den var placeret i København og førtes og vedligeholdtes af Kort & Matrikelstyrelsen. Matriklen for Sønderjylland blev grundlagt, mens landsdelen var under tysk styre, hvilket er forklaringen på, at den indtil 1999 førtes decentralt af stedlige statslige landinspektørkontorer, der sorterede under Kort & Matrikelstyrelsen; den var i princippet indrettet på samme måde som matriklen for landet uden for Sønderjylland. Matriklerne for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hørte under hhv. Københavns Magistrat og Frederiksberg Kommunalbestyrelse; de førtes af hhv. stadskonduktøren og stadslandinspektøren på Frederiksberg. Københavns matrikelvæsen stammer tilbage fra oprettelsen af stadskonduktørembedet og godkendelsen af en grundtakstmatrikel i 1690. Frederiksbergs matrikel blev i 1925 udskilt fra den almindelige danske matrikel og henlagt under Frederiksberg Kommune under en stadslandinspektør. De kommunale matrikelvæsener i Københavns og Frederiksberg Kommuner blev 2010 nedlagt og overgik til Kort & Matrikelstyrelsen, hvorefter matriklen er landsdækkende.

Ordet matrikel bruges også almindeligt om det areal, der i matriklen er betegnet ved et matrikelnummer.

Matrikelkort

Matrikelkort er kort over samtlige ejendomsskel i Danmark, der siden 1997 har været tilgængelige i digital form. I de enkelte lodder, som skellene afgrænser, står matrikelbetegnelserne. Disse betegnelser findes også i matrikelregisteret og danner således forbindelse mellem matrikelkort og -registeret.

Kort over landdistrikterne har været en del af systemet, siden den nuværende matrikel trådte i kraft i 1844. En stor del af kortene er dog ældre, da man i vid udstrækning genanvendte de kort, der fra slutningen af 1700-t. blev fremstillet i forbindelse med udskiftningen i landbruget. Matrikelkortene i købstæderne er baseret på en opmåling, som først blev påbegyndt i 1863. Kortene over landdistrikterne blev fremstillet i målforholdet 1:4000, mens kortene over købstæderne var i 1:800.

Ud over ejendomsskel og matrikelbetegnelser indeholder kortene enkelte andre oplysninger, fx om vejrettigheder og fredskov. De ældre kort indeholder flere oplysninger end de nyeste, fx om bygninger, gravhøje og vandløb. Matrikelkortene er, siden de blev taget i brug, løbende blevet ajourført i forbindelse med godkendelser af ændringer af skel. Vedligeholdelse og forbedring af kortene er gennem årene sket dels ved, at de er blevet omtegnet ved simpel kopiering, efterhånden som de er blevet slidte og uoverskuelige pga. ændringer, dels er der visse steder i landet foretaget nye opmålinger. Det sidste har især været tilfældet i udbygningsområderne omkring de større byer, hvor den intensive brug af arealerne har gjort det nødvendigt med større nøjagtighed end den, de gamle kort kunne honorere.

Matrikulær måling

Matrikulær måling er den landmåling, som har til formål at registrere nye skel og ændringer af skel. Skel afmærkes med betonpæle, jernrør eller træpæle forsynet med en kongekrone og ordet skel. Opmålingen sker i forhold til fikspunkter, mærket MV (Matrikelvæsenet). Måleresultaterne registreres på et måleblad og i en koordinatfil, der arkiveres hos Geodatastyrelsen. Filen bruges til ajourføring af matrikelkortet. I Danmark består en matrikel af matrikelkort, matrikelregister og fikspunktregister. Forsvinder den synlige afmærkning af skellene i marken, kan disse genafsættes af en landinspektør på grundlag af de originale mål.

Historie

Den første danske matrikel, Landgildematriklen, blev udarbejdet i 1660 og fik gyldighed fra 1662. Den omfattede samtlige ejendomme i kongeriget med undtagelse af Bornholm og var baseret på en omregning til hartkorn af fæstebøndernes mangeartede ydelser i form af landgilde. Pga. mange fejl blev matriklen revideret, og en ny matrikel, Amtsstuematriklen, blev efter de samme principper udarbejdet i 1664.

I 1688 trådte Christian 5.s Den Store Matrikel i kraft. Den var blevet udarbejdet efter en storstilet opmåling 1681-83 efter svensk forbillede af al dyrket jord i Danmark. Hver enkelt ager blev opmålt, dens areal beregnet, og jordens bonitet (ydeevne) vurderet. På samme måde som på landet blev købstædernes markjorder opmålt og ansat til hartkorn. De egentlige købstadsjorder blev derimod pålignet en ejendomsskat på grundlag af en grundtakst, som særlige kommissioner udarbejdede i 1682 efter vurdering og beskrivelse af hver enkelt bygning med tilhørende grund.

Efter landboreformerne i anden halvdel af 1700-t. og den massive opdyrkning af overdrev og krat var 1688-matriklens angivelser blevet forældede, og i 1802 besluttedes det derfor, at der skulle laves en ny matrikel baseret på opmåling og en mere gradueret bonitering end tidligere, ligesom der skulle tegnes matrikelkort over hver landsby. Først i 1844 var det store arbejde afsluttet, og "den nye matrikel" kunne træde i kraft og bruges som grundlag for hartkornsskatten. I 1863 blev også købstadsgrundene ansat til hartkorn efter samme principper som på landet efter matriklen af 1844. Matriklerne fra 1600-t. findes i Rigsarkivet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig