missiler

Artikelstart

Missiler, militære raketter, der styres mod målet ved fjernstyring og/eller interne styresystemer. Udviklingen af missiler tog et stort spring fremad under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne først udviklede V-1, som i princippet var et førerløst fly, og senere V-2, som var et ballistisk missil. Efter krigen accelererede udviklingen af disse våbentyper, som var billigere end fly, ikke krævede piloter og havde talrige muligheder inden for moderne luftkrigsførelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet missil kommer via engelsk missile fra latin missilis 'som kan sendes, kastes, skydes ud', af missus, perf.part. af mittere 'sende'.

Moderne missiler varierer meget i anvendelse, størrelse og rækkevidde fra store interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) med et eller flere nukleare sprænghoveder til små bærbare missiler, der er beregnet til skulderaffyring mod pansrede køretøjer o.l.

Missilet kan være aerodynamisk med bæreflader (vinger e.l.), hvilket giver mulighed for flyvekarakteristika som et fly, eller det kan være helt uden bæreflader og dermed tvunget til at følge en ballistisk bane. Begge typer kan have jet- eller raketmotorer til fremdrift under flyvningen mod målet.

Missiler inddeles efter affyringsplatform og målets beliggenhed i fire hovedtyper: jord-til-jord, jord-til-luft, luft-til-luft og luft-til-jord, hvor begrebet jord (eng. surface 'overflade') også indbefatter sø- og undervandsbaserede affyringsplatforme og mål. Rækkevidden varierer fra få kilometer (taktiske missiler) til mere end 7000 km (interkontinentale missiler).

Styresystemerne kan være enten aktive, dvs. baseret på fx radar eller sonar, passive, baseret på fx inertinavigation eller sensorer, der registrerer infrarød udstråling, eller fjernstyrede vha. radiosignaler fra jordstationer, skibe, fly og satellitter. Krydsermissiler kan desuden vha. computere med indkodede landkort ved sammenligning og mønstergenkendelse følge ruter, der ellers kun kan klares med lavtgående fly.

Sprænghovederne afhænger af det mål, missilet er beregnet til at bekæmpe, og går fra små konventionelle sprængladninger til ødelæggelse af fx pansrede køretøjer til nukleare sprængladninger med en sprængstyrke på flere megaton. Dem kan der være flere af i visse interkontinentale missiltyper (flerhovedede missiler).

Antallet af missiltyper er stort. Der findes 300-400 forskellige med talrige varianter, og mange lande deltager i kapløbet om udvikling af stedse mere sofistikerede missiler. Kravene til moderne missiler er først og fremmest en stor grad af træfsikkerhed, således at sprænghovedet kan placeres så effektivt som muligt og med mindst mulig skadevirkning, hvor det ikke ønskes. Ligeledes er der krav om stor mobilitet, så missilenheden kan flytte sig før og efter affyringen og derved minimere risikoen for selv at blive mål for et angreb.

Nedrustningsbestræbelserne under og efter den kolde krig har bl.a. omfattet krav om ikke-spredning af missiler til fremføring af masseødelæggelsesvåben samt en kraftig reduktion i antallet af interkontinentale missiler og en fuldstændig fjernelse af flerhovedede nukleare våben (se også kernevåben, ikke-spredningstraktat og START-aftaler).

Udvalg af missiler
navn land længde vægt række- vidde fremdrivning andet
jord-til-jord SSM (Surface-to-Surface Missile)
LGM-30 Minuteman III USA 20 m ca. 39 t >13.000 km tretrinsraket ICBM: Intercontinental Ballistic Missile
Scud B (Shahab-1/Hwasong 5) Iran og Nordkorea 12 m ca. 6,4 t ca. 300 km ettrinsraket (9K72 Elbrus), TBM: Tactical Ballistic Missile, inertistyring
R-29RM Sineva (SS-N-23 Skiff) Rusland 15 m ca. 40 t >11.000 km totrinsraket SLBM: Submarine Launched Ballistic Missile, inerti- og astrostyring
BGM-109 Tomahawk USA 6 m ca. 1,5 t >3000 km jetmotor m. booster CM: Cruise Missile "krydsermissil", terrænfølgende med aktiv radar
MM.38 Exocet Frankrig 5,2 m 725 kg 40 km totrinsraket inertistyret sea-skimming sømålsmissil
9K11 Maljutka (AT-3 Sagger) Sovjet- unionen 86 cm 12,5 kg 3 km ettrinsraket trådstyret antitankmissil
jord-til-luft SAM (Surface-to-Air Missile)
MIM-23 HAWK USA 5 m 600 kg 40 km ettrinsraket semiaktiv radarstyring
FIM-92 Stinger USA 1,5 m 10 kg 4,8 km totrinsraket infrarød/UV-styring
Sea Wolf Stor- britannien 1,8 m 85 kg 8 km ettrinsraket radiofjernstyring, søbaseret
luft-til-luft AAM (Air-to-Air Missile)
AIM-9 Sidewinder USA 3 m 180 kg 17 km ettrinsraket infrarød styring
AIM-120 AMRAAM USA 3,5 m 150 kg 50 km ettrinsraket inerti- og radarstyring
Vympel R-27 (AA-10 Alamo) Rusland 4 m 270 kg 70 km ettrinsraket semiaktiv radar- eller infrarød styring
luft-til-jord ASM (Air-to-Surface Missile)
AGM-65 Maverick USA 2,5 m 230-330 kg 40 km (land) ettrinsraket tv-, infrarød eller laserstyring
Raduga Kh-65 (AS-15 Kent) Rusland 5 m 1350 kg 270 km turbojetmotor inerti- og satellitstyret krydsermissil
ALARM Stor- britannien 3 m 250 kg 45 km totrinsraket radarsøgende anti-SAM og antiradarmissil
Antiubådsmissil (anti-submarine missile)
RUM-139 VL-ASROC USA 4,5 m 639 kg 22 km totrinsraket akustisk Mk.46 torpedo
Antisatellitmissil (Anti-SATellite)
ASM-135 ASAT USA 5,5 m 1180 kg 563 km totrinsraket inerti- og infrarød styring

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig