Taleban. Da den islamistiske Talebanmilits overtog magten i Afghanistans hovedstad i 1996, vakte den opsigt verden over med sine tiltag. Fx skulle alle kvinder være helt tildækkede i det offentlige rum. Desuden blev det påbudt alle mænd at bære langt skæg. Fotografi fra Kabul, november 1996.

.

Taleban er en islamistisk bevægelse, som kontrollerede store dele af Afghanistan fra 1996 til 2001 og igen fra 2021.

Faktaboks

Etymologi
Taleban kommer af persisk og betyder 'studerende (ved en religiøs skole)'.
Også kendt som

Taliban

Da det sovjetisk støttede styre i Afghanistan brød sammen i 1992, blev landet kastet ud i en borgerkrig mellem en række konkurrerende krigsherrer. Taleban dukkede op som en magtfaktor, der var i stand til at skabe lov og orden i landet, og fik betydelig støtte fra de etniske pashtunere og fra Pakistan. USA håbede, at Taleban kunne presse krigsherrerne til at bilægge deres uoverensstemmelser og valgte derfor at lade tingene gå deres gang. Selv om den radikale ideologi, Taleban repræsenterede, senere skræmte mange væk, vurderede mange observatører først bevægelsens opståen som en trods alt positiv begivenhed.

Ifølge Taleban selv samlede den lokale mullah Muhammad Omar i foråret 1994 en styrke på 30 talebanere efter at have hørt om en bortførelse og voldtægt af to kvinder ved en kontrolpost. Han skal have reddet kvinderne og hængt kommandøren. Efter denne hændelse blev disse fromme religiøse krigere stærkt efterspurgt af landsbyboere, der var plaget af de uregerlige mujahedinsoldater. Talebanbevægelsen var dermed opstået.

Efter at have overtaget magten i og omkring Kandahar gennem en kombination af militære og diplomatiske sejre angreb Taleban Ismail Khans styrker i den vestlige del af landet, og erobrede byen Herat fra ham 5.11.1995. Efter erobringen af byen lykkedes det talebanerne at besejre ham fuldstændigt. Den efterfølgende vinter belejrede Taleban hovedstaden Kabul. De blokerede handelsvejene og bombarderede byen med raketter. I marts 1996 opgav den afghanske præsident Burhanuddin Rabbani og militslederen Gulbuddin Hekmatyar deres kamp mod hinanden og dannede i stedet en ny alliance rettet mod Taleban. Den 26.9.1996 opgav de deres kontrol med Kabul og trak sig tilbage mod nord. De overlod dermed regeringsmagten til talebanerne, der kort efter gav de områder, de kontrollerede, navnet Afghanistans Islamiske Emirat.

Taleban kommer til magten

En af de store Buddha-figurer i Bamiyan. Foto, 1975.

.

Den 20.5.1997 gjorde generalerne Abdul Malik Pehlawan og Muhammad Pehlawan mytteri mod krigsherren Abdul Rashid Dostums ledelse og indgik en alliance med Taleban. Tre dage senere opgav Dostum kontrollen med store dele af sin hær og flygtede fra sin base, der hidtil havde ligget i Mazar-i Sharif, til Usbekistan. Den 25/5 overtog styrkerne fra Taleban sammen med mytteristerne kontrollen over byen. Samme dag anerkendte Pakistan Talebans styre i Afghanistan. Saudi-Arabien fulgte Pakistans eksempel og anerkendte talebanregeringen dagen efter. Den 27/5 opstod der hårde gadekampe mellem Taleban og Maliks styrker. Talebans soldater var ikke vant til urban krigsførelse og blev tilføjet et alvorligt nederlag. Tusindvis af soldater mistede livet under kampene og de efterfølgende henrettelser. Taleban generobrede imidlertid byen 8.12.1998.

Den 20.8.1998 beordrede USA's præsident Bill Clinton den amerikanske flåde til at affyre krydsermissiler mod fire mål i Afghanistan, som USA hævdede var træningslejre for islamiske terrorister. En af lejrene blev drevet af Osama bin Laden. Missilangrebene var gengældelse for bombeattentaterne 7.8.1998 mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Tre landsbyer blev imidlertid også ramt, og USA's angreb blev derfor udsat for en del kritik.

Talebanstyret blev kun anerkendt af Pakistan, de Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Bevægelsen kontrollerede hele Afghanistan, med undtagelse af nogle mindre områder i nordøst, der blev kontrolleret af Den Nordlige Alliance. Resten af verden, inklusive FN, anerkendte fortsat Burhanuddin Rabbani som Afghanistans lovlige statsoverhoved, selvom man samtidig måtte erkende, at han ikke havde nogen reel politisk indflydelse i landet.

Taleban modtog støtte fra både Saudi-Arabien og Pakistans efterretningsorganisationer og havde et relativt godt forhold til disse lande. Forholdet til det shiamuslimske Iran var imidlertid meget dårligt, da Taleban, som er en strengt sunnimuslimsk bevægelse, aktivt modarbejdede shia-islam. Iran støttede Den Nordlige Alliance, flere iranske diplomater blev dræbt af Taleban i Mazar-i Sharif i 1998, og det var tæt på at komme til egentlig krig mellem de to lande.

Sprængningen af de to kolossale buddhastatuer i Bamiyan i marts 2001 vakte voldsom international fordømmelse. Talebans leder, mullah Muhammad Omar, fik stadig tættere samarbejde med Osama bin Laden, og bin Ladens terrororganisation al-Qaeda opretholdt talrige baser i Afghanistan.

Under krigen i Afghanistan efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev Taleban tvunget fra magten af en alliance mellem USA og Den Nordlige Alliance.

Opstand

Imidlertid blev bevægelsen aldrig militært helt slået, og den kunne reetablere sig i nogle af de pashtun-dominerede områder i det sydlige Afghanistan, ikke mindst omkring Kandahar og i Helmand-provinsen. Med tiden lykkedes det for Taleban at rekruttere mange mænd, især efter at den afghanske regering i stigende grad blev anklaget for korruption og ikke var i stand til at løse landets mange problemer. Angreb mod den internationale koalitionsstyrke tog til, især efter 2006, og store områder blev reelt kontrolleret af militsen. I 2010 indledte de internationale styrker og den afghanske hær en offensiv mod Taleban i syd. Bevægelsen blev midlertidigt fordrevet fra en del af sine baser, men indledte til gengæld angreb længere mod nord i områder, hvor opstanden ikke tidligere havde gjort sig gældende. I 2011 fortsatte opstanden med uformindsket styrke, og Taleban kunne bl.a. gennemføre attentater på en række vigtige personer i Afghanistan, heriblandt en bror til præsidenten og viceguvernøren og senere borgmesteren i Kandahar. Mullah Omar døde af sygdom i 2013; mullah Akhtar Mansour (1968-2016) valgtes til ny leder i 2015. Han blev imidlertid dræbt under et angreb fra et amerikansk førerløst i Pakistan året efter og efterfulgt af Hibatullah Akhunzada (f. 1961).

Den folkelige opbakning til den afghanske regering og den internationale styrke led under, at de civile tab i forbindelse med bekæmpelsen af Taleban var store, ligesom et stort antal afghanske soldater omkom i kampen mod bevægelsen. Mange iagttagere vurderer desuden, at Taleban bl.a. nyder støtte inden for dele af den pakistanske sikkerhedstjeneste, ISI, hvilket skadede forholdet mellem Afghanistan og Pakistan og mellem USA og Pakistan betydeligt. Det lykkedes for Taleban at vinde kontrol over stadig større områder i løbet af 2010'erne og gennemførte flere blodige terrorangreb, bl.a. i Kabul.

I 2012 etablerede Taleban et kontor i Doha, Qatar, som blev udgangspunkt for flere forhandlinger, først af uofficiel art. Tidligt i 2020 mæglede Qatar under forhandlinger mellem Taleban og USA, som mundede ud i en aftale, ifølge hvilken USA skulle trække sig ud af Afghanistan, mens Taleban skulle afskære sine forbindelser til al-Qaeda og indlede fredsforhandlinger med den afghanske regering.

Efter at USA havde indledt sin tilbagetrækning, påbegyndte Taleban i 2021 en stor offensiv. Den afghanske hær var ikke i stand til at tage kampen op, og i midten af august havde bevægelsen vundet kontrollen med langt størstedelen af landet, herunder hovedstaden Kabul, hvilket førte til en panikagtig flugt af udlændinge og afghanere, der havde arbejdet for den internationale alliance og andre organisationer. Taleban har erklæret, at de nu støtter en mindre yderligtgående fortolkning af shariaforskrifterne, men i de områder, bevægelsen har kontrolleret i længere tid, er der blevet indført stort set de samme hårdhændede regler, som da den havde magten i 1990'erne.

Taleban i Pakistan

I Pakistan er det lykkedes for lokale Talebanmilitser at erhverve den reelle kontrol over store dele af den nordvestlige del af landet, ikke mindst i Waziristan og i Swat. Taleban fik støtte i området pga. Pakistans alliance med USA i krigen i Afghanistan; førerløse amerikanske fly har foretaget en række angreb i Pakistan, som også har medført civile tab. Grupper med tilknytning til det pakistanske Taleban har endvidere gennemført angreb andre steder i Pakistan. I sommeren 2009 indledte den pakistanske hær imidlertid en storstilet offensiv mod de Talebankontrollerede områder i landet, og bevægelsen reagerede med en række alvorlige terrorangreb mod flere byer i Pakistan.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig