Herat

Herat. Udsigt over den gamle bydel. Inden for den stramme ydre begrænsning er den islamiske byplan karakteriseret af en organisk, irregulær struktur med tæt sammenbyggede huse. Sikkerhed og privatliv er afgørende for udformningen af husene, der er lukkede udadtil og åbner sig mod de private gårdrum. Byens silhuet brydes kun af minareterne på fredagsmoskéen.

.

Artikelstart

Herat, oaseby i det vestlige Afghanistan; 477.500 indb. (2015). Byen ligger i en floddal omgivet af steppe- og ørkenområder og er et ældgammelt kulturcentrum. Provinsen Herat (54,778 km2; 1,89 mio. indb. (2015)) er et af landets vigtigste handels- og landbrugsområder og hjemsted for en betydelig produktion af håndknyttede tæpper.

Arkæologiske spor syd for floden Hari-Rud vidner om en stor forhistorisk by med en cirkulær grundplan. Den nuværende by nord for Hari-Rud er af hellenistisk oprindelse med en kvadratisk byplan, der fortsat begrænses af de eroderede fæstningsværker i soltørret ler. Ellers er bystrukturen islamisk, præget af de traditionelle gårdhuse opført i soltørrede lersten med kuplede tage; byen blev islamiseret af araberne i 652.

Herat var hovedstad for det udstrakte timuridiske rige under Shah Rukh (1404-1447), den legendariske enkedronnig Gawhar Shad (d. 1457) og sultan Husayn Bayqara (1469-1506). Ruinerne af tre religiøse madrasaer med nogle af de bevarede minareter vidner om byens blomstring i denne periode, hvor også miniaturemaleriet blev perfektioneret (se Iran (arkitektur og kunst)). Blandt andre historiske bygningsværker er citadellet, talrige overdækkede vandreservoirer og fredagsmoskéen. Nord for byen ligger nekropolen Gazur Gah, hvor sufidigteren Abdullah Ansari (d. 1089) er begravet.

Efter det timuridiske rige var Herat periodisk under persisk herredømme. I 1863 blev den indlemmet i Afghanistan.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig