Væggelusen (Cimex lectularius) er en vingeløs, blodsugende tæge.
Væggelus er en lille familie af blodsugende tæger. De omfatter ca. 75 arter, som er udbredt over det meste af Jorden, talrigest i tropiske og subtropiske lande. En enkelt art suger blod på mennesker, men ellers har flertallet af arterne flagermus, svaler og mursejlere som værter. Såvel voksne som nymfer opholder sig i værtens tilholdssted eller rede mellem blodmåltiderne.
Cimicidae
I Danmark findes tre arter. Cimex dissimilis lever hos dværgflagermus, og Oeciacus hirundinis hos bysvaler. Menneskets væggelus (Cimex lectularius) er 5-6 mm lang med en oval og flad, gulbrun krop med stærkt forkortede vinger. Væggelusen (eller sengetægen, som den ofte kaldes) er et udpræget natdyr, som om dagen skjuler sig i revner og sprækker i møbler, under løst tapet e.l. Forekomsten af væggetøj røber sig dog ved den karakteristiske tægelugt, som stammer fra tægens stinksekret.
Uden forstyrrelser kan væggelusen indtage en blodmængde, der svarer til det dobbelte af dens egen vægt. Nogle personer får hævelser og kløe omkring det angrebne sted, men væggelus overfører ikke sygdomme som andre blodsugende insekter. Menneskets væggelus er udbredt over det meste af Jorden, men var indtil sidst i 1960'erne ret sjælden i Danmark. I de senere år er væggelus blevet hyppigere, hvilket især skyldes den stigende rejseaktivitet til steder, hvor væggelus er almindelige, med risiko for at få dem med hjem i kufferten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.