Efesos

Efesos, antik by på Lilleasiens vestkyst ved floden Kaystros' munding; ruinbyen ligger nu 10 km inde i landet.

Efesos var oprindelig en karisk bosættelse, som i protogeometrisk tid blev overtaget af hellenske kolonister, der ifølge sagnet kom fra Athen. I arkaisk og klassisk tid var Efesos en af de 12 joniske bystater, der deltog i fællesskabet omkring Panionion ved Mykale.

Efesos blev i første halvdel af 500-t. erobret af Kroisos og underlagt først lyderne, siden perserne. Byen var medlem af Det Deliske Søforbund, men blev i 300-t. f.Kr. atter underlagt Perserriget, indtil den i 334 blev indtaget af Alexander den Store.

Fra 190 f.Kr. var Efesos underlagt Pergamon, og da Pergamonriget i 133 f.Kr. blev omdannet til den romerske provins Asia, blev Efesos provinsens vigtigste by, hvor prokonsulen havde sin residens. I romersk kejsertid var Efesos et center for den lilleasiatiske kristendom. Ved oldtidens slutning mistede Efesos sin betydning som handels- og havneby pga. tilsanding af Kaystrosflodens munding.

De antikke monumenter

De første udgravninger i Efesos blev foretaget 1863-74 af J.T. Wood for British Museum. I 1869 fandt han det berømte Artemistempel, som er et af verdens Syv Underværker. Omkring templet lå den arkaiske og klassiske by; den hellenistiske og romerske by, som lå højere oppe, er blevet udgravet af Det Østrigske Arkæologiske Institut.

Det store ruinområde giver et indtryk af den pragt, som en storby havde på romersk tid. Efesos var omgivet af en ni km lang bymur med to byporte, og de offentlige bygninger var anlagt i et rektangulært gadesystem. Blandt disse var et af den græske verdens største teatre, der i sin nuværende form fra kejser Trajans tid har plads til ca. 25.000 tilskuere. Her fandt efesernes oprør mod apostelen Paulus sted (Ap.G. 19,23-40).

Fra teatret førte en pragtgade ned til havnen, idet kysten dengang gik helt op til byen. Endvidere ses i Efesos et af de bedst bevarede antikke biblioteker, Celsus' bibliotek, fra ca. 120 e.Kr.; desuden findes en markedsplads omgivet af søjlehaller og med et kombineret vand- og solur på midten, en statsmarkedsplads omgivet af rådhus, retssale, templer, et bad og brøndhuse; endelig kan et større antal badeanlæg ses, templer, flere gymnasier (sportsanlæg), et offentligt toilet, brøndhuse, en akvædukt og et stadion.

Også en række velbevarede og rige privathuse er blevet fundet; de er anlagt på terrasser med rummene omkring åbne gårde. Mange af rummene er dekoreret med vægmalerier og gulvmosaikker. Fund fra udgravningerne findes i British Museum i London, i Wiens kunsthistoriske museum, i İzmir og i det arkæologiske museum i den nærliggende by Selçuk.

Den byzantinske periode

Fra den tidlige byzantinske periode stammer ruinerne af to storslåede kirker. Over evangelisten Johannes' grav rejstes i 400-t. en basilika med brede tværskibe, som blev udvidet under kejser Justinian 1. Jomfru Maria blev omkring 400 mindet med opførelsen af en domkirke, hvortil der hørte atrium og baptisterium; domkirken var rammen om koncilet i 431, da Maria ophøjedes til Guds Moder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig