Athen - oldtidsbyen

De arkaiske bygninger blev ødelagt, da perserne hærgede Athen i 480 f.v.t. Herefter genopførtes byen i særdeleshed under statsmanden Perikles, hvis byggeprogram understregede Athen som stormagt og som det naturlige centrum for alle grækere. På Akropolis rejstes Parthenon (Athena Parthenos' tempel), Niketemplet, Erechtheion samt Propylæerne. Byggeriet var i begyndelsen finansieret af Det Deliske Søforbunds kasse, som var blevet overført til Athen for at understrege byens førende position.

På Agora var flere bygninger opført af Perikles' forgænger, Kimon; bedst kendt er den malede søjlehal Stoa Poikile, der var udsmykket med store malerier, som forherligede grækerne. Nær Agora opførtes Hefaisteion, der er det bedst bevarede tempel i Grækenland; tidligere blev det fejltolket som et Theseion, dvs. tempel for Theseus. I slutningen af århundredet opførtes nye søjlehaller og et rådhus. Markedspladsen blev det administrative og politiske centrum, dvs. den fysiske ramme for det athenske demokrati. Gravpladserne, bl.a. Kerameikos og statsbegravelserne langs vejen fra Dipylon til Akademiet, har givet os et vigtigt kildemateriale til forståelse af det athenske borgerskab. Til gengæld er der ikke mange spor af boligkvartererne, idet kun ganske få huse har overlevet i nærheden af Agora.

I 100-tallet f.v.t. blev Agora "legeplads" for hellenistiske fyrsters byggeiver i det Athen, som var Middelhavets åndelige centrum for kultur og opdragelse; herom vidner bl.a. imponerende søjlehaller.

I Athen findes betragtelige ruiner fra den romerske periode, der viser, at romerne også satte deres præg på byen. På Agora genopbyggedes et helt tempel for guden Ares, der var hentet fra Attika, og med nye byggerier som bl.a. Agrippas Odeion blev den gamle plads forandret.

Det romerske Agora med en monumental porticus blev påbegyndt af Cæsar og fuldført af kejser Augustus i slutningen af det 1. århundrede f.v.t. I tilknytning hertil findes Andronikos' Horologium, kendt som Vindenes Tårn, der er et velbevaret vand- og solur fra det 1. århundrede f.v.t. Under kejser Hadrian i første halvdel af 100-tallet foregik der en bymæssig udbygning med anlæggelse af et nyt kvarter ved Ilisosfloden. I dette område lå Olympieion, som Hadrian fuldførte; templet var et af oldtidens største (108 m x 41 m). Samme kejser byggede ved den romerske Agora et stort bibliotek, der blev indviet i 132 e.v.t.

Udgravningerne af oldtidsbyen begyndte i 1834, og mange af ruinerne har kunnet identificeres ved hjælp af den græske rejsebogsforfatter Pausanias' beskrivelse af byen, således som han så den i 100-tallet e.v.t.

I forbindelse med anlægsarbejderne til Athens undergrundsbane udgravedes 1996-2000 i alt ca. 60.000 m² i centrum af den antikke storby, Athens største arkæologiske udgravning nogensinde. Fundene fra de 23 forskellige udgravninger stammer fra hele byens lange historie. 60 genstande, der blev fundet ved disse udgravninger, er udstillet, enten i kopi eller original, på metrostationerne Akropolis, Syntagma og Panepistemio.

• Athen
• Athens historie i oldtiden
• Athens historie fra middelalderen og frem