Justinian 1.

Artikelstart

Justinian 1., Flavius Petrus Sabbatius Justinianus, ca. 482-565, byzantinsk kejser fra 527. Justinian søgte gennem en ambitiøs militær, økonomisk, religiøs, juridisk, handelspolitisk og diplomatisk indsats at genetablere det universelle romerske kejserdømme.

Ved langvarige og opslidende erobringstogter, de fleste under ledelse af generalen Belisarius, blev Nordafrika, Den Italiske Halvø og dele af Spanien atter indlemmet i riget. For at knytte imperiet sammen indførte han administrative standardiseringer, herunder samlingen af romersk ret (se Corpus juris civilis); samme formål havde initiativer, der skulle sikre kejserlig autoritet over kirken.

Han forestod 5. økumeniske koncil, opførte talrige kirker, bl.a. den berømte Hagia Sofia og Hagia Eirene og undertrykte kætteri og hedenskab. Justinians hustru, Theodora, var en støtte for ham, bl.a. i nedkæmpelsen af Nika-revolten 532, en folkelig opstand, der var tæt på at koste Justinian tronen.

Justinian nåede langt i sit forehavende med at samle riget, men omkostningerne var store; krigene havde hærget byer, fx Rom, og store landområder. Kort efter hans død rakte kræfterne i Konstantinopel ikke længere, og resultatet af det sidste forsøg på at samle Romerriget smuldrede hastigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig