Retsvidenskab er den videnskab, der beskriver den gældende retsorden. Retsvidenskab kaldes ofte retsdogmatik i modsætning til retspolitik, som er overvejelser over, hvordan retten bør være. Retsvidenskaben kan også have en historisk dimension, der behandles i retshistorien, eller en filosofisk og metodisk dimension, der behandles i henholdsvis retsfilosofi og retslære. En ældre betegnelse for retsvidenskab er lovkyndighed, der fremhæver rettens afhængighed af lovgivningen, men i Danmark afløstes dette ord under indflydelse af tysk Rechtswissenschaft i begyndelsen af 1800-tallet af ordet retsvidenskab, hvorved det betonedes, at også andet end lovgivning indgår i beskrivelsen af en retsorden.
Faktaboks
- Også kendt som
-
lovkyndighed
Undertiden betvivles det, om retsvidenskaben kan karakteriseres som videnskab. I 1848 vakte den tyske jurist J.H. von Kirchmann (1802-1884) stor opsigt med sit foredrag om juraens værdiløshed som videnskab, Über die Wertlosigkeit der Jurisprudenz als Wissenschaft, hvis tvetydige titel stadig citeres, når retsvidenskaben kritiseres.
Historisk hænger retsvidenskabens udvikling sammen med romerretten. Hvis retsvidenskab forstås som en intellektuel proces, der går ud på efter rationelle kriterier at udforske og beskrive retsordenen logisk og på metodisk grundlag med respekt for en egen juridisk terminologi, er udgangspunktet Romerriget, som var det første sted, hvor jurister dyrkede retsvidenskab. En lang række romerske juristskrifter er bevaret i fragmenter, fx Corpus juris civilis og Gajus' Institutiones. Nyere retsvidenskabs opståen hænger sammen med universitetsgrundlæggelserne i middelalderen, først og fremmest universitetet i Bologna (se Bolognaskolen). Samtidig opstod også en kanonisk ret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.