Usus modernus pandectarum, den form for retsvidenskab, der særlig i 1600- og 1700-t.s Tyskland beskæftigede sig med romerretten og dens tilpasning til samtidens retsliv. Vigtige repræsentanter for usus modernus pandectarum er Georg Adam Struve (1619-92), Samuel Stryk (1640-1710) og Johann Gottlieb Heineccius (1681-1741), hvis værker var kendt og anvendt i Danmark.