fremmed ret

Artikelstart

Fremmed ret, andre landes retssystemer. Den, der bosætter sig eller opholder sig i et fremmed land, er tvunget til at rette sig efter dette lands ret. Det samme gælder den, der arbejdsmæssigt etablerer sig i udlandet, eller som køber eller sælger varer eller tjenesteydelser i udlandet. Et retsforhold med fremmed tilknytning, fx et køb af varer, skal i Danmark undertiden bedømmes efter fremmed ret, se international privatret.

Fremmed ret har endvidere betydning for retsreglernes udvikling. Lovgivere og domstole har ofte hentet, hvad de kunne bruge, i udlandet, mest fra nabolandene og fra beslægtede retssystemer. Dansk ret er især blevet påvirket af naturretten i 1700-t. og af tysk retsvidenskab i 1800-t., se komparativ ret.

Der findes flere hundrede retssystemer. For at gøre det lettere at overskue og systematisere denne mængde har man inddelt dem i retsfamilier, som hver har sin historiske udvikling, struktur og retskildelære og sin politiske og ideologiske baggrund.

Retten i et land har ofte været "moder" for andre retssystemer. De andre er enten ved erobring eller kolonisation blevet påtvunget moderlandets ret, eller de har frivilligt brugt den som model. Fransk ret har således været "moder" for retten i Belgien og Luxembourg, Spanien og Portugal samt for de fleste lande i Latinamerika. Disse landes retssystemer henregnes til den romanske retsfamilie. Til den tyske retsfamilie hører foruden Tyskland Østrig, Schweiz og Tyrkiet. Den nordiske retsfamilie, se nordisk lovsamarbejde, består af Nordens fem lande. Til den engelske retsfamilie, common law, hører foruden England Irland, USA, Australien, Canada og andre tidligere britiske kolonier. Fælles for disse fire retsfamilier er, at de er forankret i en kristen etik og i markedsøkonomi. Forskellen mellem den engelske common law-familie og de tre andre består overvejende i, at common law har sin egen måde at inddele retten på, sin egen sprogbrug og sin særlige retskildelære. Nordisk ret adskiller sig fra den romanske og den tyske familie ved, at romerretten aldrig har været gældende i Norden, og at der ikke i Norden findes lovbøger som den franske Code civil og den tyske BGB, men at de privatretlige regler findes i enkeltlove.

Den socialistiske retsfamilie bygger på statsejendom og en styret økonomi. Dens "moder" var den tidligere Sovjetunion. Denne familie har nu kun få medlemmer tilbage i den tredje verden, idet de fleste tidligere socialistiske lande i og uden for Europa har indført eller er i færd med at indføre en markedsøkonomi og samtidig hermed retsregler, der har vestlig ret som forbillede.

Retssystemerne i Asien og Afrika er de fleste steder stærkt påvirket af vestlig ret, især handelsretten, mens andre områder, fx familie- og arveret, har bevaret det religiøse særpræg. Man taler her om den islamiske og den hinduistiske retsfamilie. Selvom Kina og Japan i vidt omfang har indført vestlig ret, medfører disse landes særlige opfattelse af retsreglernes betydning, at man henregner retten til den fjernøstlige retsfamilie.

Se også dom - fremmede domme og Retssystemer i verden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig