den fjernøstlige retsfamilie

Den fjernøstlige retsfamilie, traditionelt retssystemerne i Korea, Japan, Kina og Filippinerne. De normer, som gælder for samlivet mellem mennesker, har især i Kina og Japan deres rod i Kong Fuzis tanker. Ifølge hans filosofi er hele Universet, himmel og jord, guder og mennesker, levende og døde ting, dele af ét stort harmonisk hele. Menneskets mål bør være at bevare Universets harmoni i sine følelser, tanker og handlinger. Forholdsnormerne, riterne, som har betydning for den sociale ordens opretholdelse, kaldes i Kina li, i Japan giri og gælder mellem individer i forskellige grupper; de regulerer forholdet mellem far og søn, mellem mand og hustru og uden for familien mellem arbejdsgiver og arbejder, mellem den ældre og den yngre arbejder og mellem den handlende og hans kunde. I de fleste af disse forhold er der tale om et far-søn- eller et overmand-undermand-forhold. Li eller giri er ikke baseret på lighed og tilstræber ikke, at enhver får, hvad der tilkommer ham, men at samfundet forbliver i ro. En strid bliver ikke bilagt ved, at den ene part taber, og den anden vinder. Det vigtigste er, at ingen taber ansigt. Samfundets harmoni genoprettes ikke ved rettens dom, men ved forliget, og retsregler er kun noget, som borgerne betjener sig af i yderste nødsfald: Retten er til for at tvinge barbarerne til at holde sig i ro. Rettens system af tvang byder kinesere og japanere imod. Tvister, som man i Vesten ville kalde privatretlige, bliver i vidt omfang løst af fredsmæglere, der udpeges blandt familiens medlemmer eller i det nære samfund, og som er kendt for deres visdom og kendskab til li og giri. Der øves et betydeligt socialt pres på parterne for at få dem til at godkende mæglerens forslag til et kompromis.

Efter 2. Verdenskrig har retsregler og domstole dog under vestlig påvirkning fået en noget større betydning. Se også Kina (retssystem) og Japan (retssystem).